Vel hjemme fra Creativation og nu er hverdagen startet igen. Det har været en fantastisk og inspirerende tur, hvor de to første dage var tætpakket med kurser, efterfulgt af tre lange messedage hvor tiden alligevel forsvandt lynhurtigt.
Torsdag startede med et Gel Press monoprint kursus ved Carabelle Studio. Her var lagt op til, at vi skulle lave et lille teknik-album, hvor vi afprøvede forskellige gel press teknikker med Carabelle Studio Art Printing Rubber Texture Plates.
Her er de forskellige sider. Der er brugt Distress Oxide sværte på de øverste sider med henholdsvis et eller to aftryk af en Texture Plate. De nederste to til venstre er lavet med maling og nederst til højre, er der brugt alkohol ink og maling på Gel Press pladen. Jeg må desværre indrømme, at min førstehånds indtryk af gel press ikke er godt. Jeg er godt klar over, det er første gang, jeg prøver det og selvfølgelig skal tingene prøves og øves, før det bliver rigtigt godt. Men det var tydeligt at se, underviseren også kæmpede en kamp – det fungerede heller ikke tilfredsstillende for hende. Hun mente, den tørre luft i Phoenix kunne være årsagen eller at det faktum, at vi arbejdede på helt nye Gel plader, kunne spille ind. Efterfølgende har Ranger været ude med en erklæring om, at det nye akrylmaling de havde sponsoreret til workshoppen, ikke levede op til deres standart. De har nu tilbagekaldt partiet og ændret i “opskriften”, så det kan fungere optimalt med Gel Press igen. Det syntes jeg jo lyder lovende, og jeg sidder tilbage med en optimistisk følelse af, at næste gang bliver resultatet bedre.
Næste kursus var et mini-album ved Graphic 45. Et sødt lille rejsealbum med plads til tre små hæfter indeni.
Alt papir var skåret men ikke klippet til og det var bare med at holde tungen lige i munden og følge med, for der var meget, der skulle nåes og det gik stærkt. Tror, det er første gang, jeg har fået pulsen op ved at scrappe – puha!
Fredagens første kursus var Ink Techniques med Catherine Pooler. Desværre var deres kasse med stemplerne til kurset strandet i en lufthavn et sted og det satte selvfølgelig sit præg på kurset. Der var ganske få sæt stempler til deling til hele holdet, så det gik, men det var ikke det kursus, de havde forberedt sig til. Ovenikøbet var der noget helt galt med den monitor, de brugte så alle kunne se med. Farverne blev gengivet helt forkert – en blå så fx nærmest helt grøn ud. Så der kunne nærmest ikke gå mere galt og det var synd.
Vi skulle lave et lille samling teknikkort med de forskellige muligheder, Catherine Poolers sværte kan bruges til. Det første teknikkort viser, at ved at trække sværten hen over papiret, kan man lave sig eget papir, der matcher stempelaftrykket – jeg valgte at prøve med den gule sværte.
Vi skulle lave et almindeligt stempelaftryk med stempelklods for at prøve at selv med “solide” stempler, fik man et perfekt resultat. Stempelpuderne fra Catherine Pooler er ikke faste som de fleste andre stempelpuder, men der imod helt bløde som en makeup svamp, hvilket giver en helt anden fordeling af farven på stemplet. På kort eksemplet her ses tydeligt hvor fin farvedækningen er på både blomster og blade.
Teknikkortet med det orangerøde sværte viser, at sværten reagerer med vand. Her skulle vi trække sværten over papiret og sprøjte vand på, så der opstod en reaktion. På kort eksemplerne her ses det tydeligt, at sværten fungerer fint med vand.
Sværterne fra Catherine Poolers er afstemt efter hinanden. Der er “Party collection” med de glade klare farver og “Spa collection” med de mere afdæmpede farver – alle lavet så de passer sammen. Her er der lavet to kort stemplet med henholdsvis sværte fra “Party” og “Spa” collection – ens, men alligevel forskellige.
Det sidste teknikkort viser, at sværten er også er velegnet til at embosse med. Her er et kort eksempel lavet på samme måde som teknikkortet. Ordet “Love” har fået sort sværte på direkte fra stempelpuden og derefter glitrende embossingpulver – og det er bare umuligt at fange på et foto, hvor lækkert det faktisk ser ud. Kurset er jo selvfølgeligt tilrettelagt efter at der sidder butiksejere, der måske ikke har prøvet tingene før og som overvejer, om de skal tage tingene i sortiment, og for dem er sådan et kursus jo super informativt, men for en scrapper med nogen år på bagen, var der måske ikke så meget nyt under solen, men det var da super fedt at prøve alle teknikkerne med sværten fra Catherine Pooler.
Næste kursus var “Quick and Simple Card Making” med stempler og sværte fra Altenew.
Tre kort på to timer – så hurtig plejer jeg ikke at være 😉
Næste kursus var med denne herlige dame, nemlig Dyan Reaveley. Hun er absolut lige så herlig som sine skæve stempler og dejlig britisk.
Der lå en Dylusions Jumpstart Journal, samt bl.a maling, stempeltryk, stempler og stencils parat til os.
I en Jumpstart Journal er alle siderne til højre allerede dekoreret og alle siderne til venstre er blanke. Dyan Reaveley startede med at sige, vi ikke måtte gøre mere, end hvad hun fortalte os at gøre. Det var meget vigtigt, vi hørte præcist efter, hvad hun sagde. For nej, vi vidste jo ikke, hvad hun havde forberedt til os. Bestemt dame, men helt bestemt med et glimt i øjet. Vi startede med at finde siden i bogen med et quiltet mønster, hvor vi så skulle arbejde på den blanke side overfor. Vi havde en aflang gel press plade, hvor vi smurte maling på med en gummirulle, som vi med let hånd fordelte over siden, vi arbejdede på. Og det var vigtigt.. let hånd, ikke et fast tryk med mange kræfter bag: “I er jo ikke ved at male køkkenet eller gangen, vel?”. Hun er altså herlig! Vi brugte også gel press pladen som stempel. To forskellige stencils hvor vi duppede maling igennem – igen med let hånd og tilfældigt fordelt over siden. Den sidste stencil med figurene kom på og vi duppede med sort maling. Herpå kan man så doodle motiver med sine hvide penne. Så langt er jeg ikke kommet endnu. Dyan Reaveley kan godt lide, man ser et sneak peek af, hvad der venter, derfor skar vi hul i den ene side, så der er udsyn til den næste side bagved.
Her skulle vi med sort stemple øverst og nederst på siden som baggrund, samt klippe de forstemplede aftryk ud og lime dem ind i bogen. På modsatte side – den med hullet – der tegnede vi en ramme omkring i samme facon, som kan males i de farver, man ønsker. Som du kan se, har jeg både malet og brugt stencil på den side også. Dyan Reaveley arbejder nemlig på flere sider samtidig. Når man stadig har maling på sit værktøj, kan man jo lige så godt bladre videre i bogen og gøre sit værktøj rent på de andre sider – så har man en god base at arbejde videre på en anden gang. Jeg fik dog ikke lige bladret langt nok tilbage i bogen – det var meningen, at siden med rammen skulle være blank, ups! Der var heldigvis flere, der havde lavet samme fejl som jeg, men jo.. vi fik “skæld ud” af Dyan Reaveley.
En lille sjov detalje var det Dyan Reaveley kaldte “Ghost Prints”. Når man dupper sort maling gennem en stencil, vil der altid sidde en rest langs kanten og den skal da ikke bare vaskes af. Nej, man placerer blot sin stencil et andet sted i bogen og med et stykke køkkenrulle tørre man nu resten af malingen af ind mod midten. På den måde får man disse spøgelses-agtige aftryk og starten på endnu en side.
Sidste kursus var “Interactive cards” med Lawn Fawn. Her lå fire kort-kit klar til alle og så var det “bare” at samle dem.
Sådan.. fire kort på to timer! Så jeg slog faktisk min egen rekord fra Altenew-kurset 😉
Vi lavede nogen af de allernyeste interaktive kort som Lawn Fawn byder på. Et påskekort med Reveal Wheel dien, hvor den søde lille kanin jonglerer med farvede æg og søde hilsner. Så var det et lille Shadow Box kort. Den kan foldes fladt sammen, så den kan puttes i en kuvert, og så er det jo kun fantasien, der sætter grænsen for, hvordan man pynter den.
Denne type kort er et af deres nye koncept, der kaldes “Open me”-cards. Kortene har ikke en hilsen udenpå kortet, der skal bare være en lille opfordring til at åbne kortet.
Indeni kortet sidder så en lille hilsen og et pop-op element. Her er det deres nye sommerfugl. Den er todelt og foldes på midten, så også dette kort kan foldes helt fladt sammen. Og læg lige mærke til at kortbasen er lavet af dobbeltsidet mønsterpapir – rigtig sød detalje.
Det sidste nye interaktive kort, hedder et “Magic Picture Changer” kort og det er ren magi!
Når man hiver i strimlen, skifter billedet i den lille ramme.
Og pludselig har man et helt andet motiv foran på kortet. Det ser avanceret ud, men er overraskende nemt at samle. Det er bare vigtigt ikke at lime noget pynt fast på de bevægelige dele af kortet 😉
Det var alt for denne gang – tak fordi du kiggede med hele vejen 🙂
Mange hilsner fra Tina.
Uuuhhh sikke en masse spændende – selvom jeg var med på nogle af kurserne var det sjovt at se. Jeg har købt den der magic picture changer – den glæder jeg mig altså til at prøve.