Creativation 2019 – Kursus: A Cup of Vintage Tea

Et af de kurser jeg havde glædet mig meget til, var dette.
Ikke mindst fordi der stod i kursusbeskrivelsen, at vi skulle bruge kaffe og the som en del af den kreative proces. Det gjorde vi nu ikke, men kurset fra rigtig godt alligevel.

Underviseren var superdygtige og søde Raquel Burillo, som har bloggen Scrapcosy

Vi skulle lave et omslag til et mini-album, og skulle undervejs igennem forskellige sjove teknikker.
Her er farverne vi skulle bruge  –  hvid akrylmaling, Gloss Glaze (en klar “maling”), Distress oxide refills, Archival Ink sværter og de spændende “Fusions” fra PaperArtsy.
Det er et produkt som minder rigtig meget om f.eks. Nuvo Shimmer Powders, Pixie Dust og Color Bursts. Altså et farvepulver som reagerer med vand.

På vores pladser lå materialerne klar  –  stempler, stencils, karton osv.

Vi startede med at stemple de forskellige motiver i sort.

Dernæst brugte vi pulverfarverne, som vi pistede vand på, så de kunnebruges sammen med en pensel til at farvelægge dele af motivet.
Her kan man rigtig se hvor mange nuancer de består af, efterhånden som de opløses.

De store ting  –  kopper og kanden, samt de malede motiv-dele  –  fik et lag Gloss Glaze, for at gøre baggrunden resistent for andre farver.

Vi brugte Distress Oxides til at mixe i den hvide maling, for at give den lækre douchede pastelfarver.
Supergod idé hvis man nu har dem stående alligevel.

Jeg tror jeg skal til at blive lidt bedre til selv at huske på at man kan indfarve f.eks. hvide og klare malinger / medier med mange af de farver man har stående i hobbyrummet alligevel. På den måde har man pludselig uanede muligheder.

Indersiderne fik også en gang maling.

Efter at have kommet maling på, kunne vi nu skubbe farven væk med en våd pensel  –  takket være det glaze-lag vi dækkede dem over med.

Til indersiden af albumsiderne bruge vi stencils og sværte ovenpå den nu tørre maling.
De skulle laves på to ark papir, der var lidt mindre end det kraftige karton til selve for- og bagsiden.

Herefter lidt pulver-drys og ganske lidt vand på, for at aktivere det.

Og pulverfarverne kom i gang endnu engang  –  denne gang til at stemple med.
Pulver ud på underlaget, vand på og så ellers bare fat i stemplet for at sætte tilfældige aftryk på baggrunden.

Forsiden af albummet lavede vi med en stencil med teksten Tea Journal.
Først sværtede vi gennem stencilen.
Derefter rykkede vi den ganske lidt op og til siden, og så spartlede vi teksturpasta henover.
Det gav en virkelig lækker 3D-effekt.

Og her er fotos af siderne i det færdige album.
Der blev klippet to huller med en crop-a-dile og sat book rings i.

Forsiden

Frimærkerne er stemplet og malet med lidt opløst farvepulver.
Båndet er klæbet på de kraftige plader på indersiden, før de dekorede ark blev sat fast.
De små hjørner af metal blev klæbet på med flydende lim.

Bagsiden

 

Igen et rigtig godt kursus med adskillige nye teknikker, der helt sikkert skal leges videre med.

One thought on “Creativation 2019 – Kursus: A Cup of Vintage Tea

  1. Det lyder som nogle spændende teknikker I har lært. Og jeg skal da have afprøvet den ene kan jeg se 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.