Fint og forårslet med PinkFresh Studios

PinkFresh Studios er efterhånden gået hen og blevet ret kendte for deres serier af stempler, stencils, dies og evt. hot plates, som man kan kombinere på kryds og tværs.

Et af deres lidt større sæt hedder Beautiful Blooms, og her kan man lave seks forskellige blomster. De hænger sammen tre og tre som hhv. stempler og dies, så man altså ikke behøver at farvelægge og diecutte dem enkeltvis.

På et onlinekursus lavede vi disse to ret så forskellige kort med blomsterne.

På det aflange kort, er der skåret tre cirkler med en lille blanket stitched circle (skær ét hul ud af gangen).
En lækker detalje er lige at sværte i en svag nuance på baggrundskartonen, inden forsiden sættes på med skumpuder. Det giver ekstra dybde, at det hele ikke bare er hvidt i hvidt.

På det andet kort er der skåret en stor blanket stitched circle i forsiden.
Baggrunden er sværtet med et par nuancer, der matcher blomsterne, som bagefter er sat både inde i cirklen og udenpå.
Det giver en stor og lækker butik at skønne forårsblomster.

 

One thought on “Fint og forårslet med PinkFresh Studios

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.