Mini Album fra kreativ dag med Odder-pigerne på Samsø

For nylig var vi samlet en flok af scrap-pigerne fra Odder i min butik på Samsø.
Jeg havde planlagt et lille kursus for dem, hvor vi skulle lave et minialbum af 5 store tags (str. #10).

2016-05-20 19.26.59

Selve albummet har jeg fundet i denne video: http://latelier74.canalblog.com/archives/2011/07/01/21520213.html

– men jeg har valgt at pynte det helt anderledes.

tagalbum01

Inden i er siderne sværtet langs kanterne og så har jeg lavet lidt mønster i hjørnerne med samme farve sværte og forskellige stencils.

Forsiden er lavet ved først at klæbe et par små motiver på fra en af Tim Holtz’ Ephemera pakker (pakker hvor man får en masse skøn udskåret papirpynt).
Herefter er der spartlet lidt Texture Paste henover en stencil.

tagalbum02
Da det var tørt, penslede vi Crazing Collage Medium henover og lod det tørre, så det fik lov at krakelere.
Til sidst er det sværtet henover hele overfladen. På den måde kommer der sværte ned i krakeleringerne, så de træder tydeligere frem.

tagalbum03

Bagsiden er lavet ved først at duppe Distress Paint på med en svamp gennem en stencil, og når det er tørt, så er der sværtet henover det med to forskellige farver Distress Inks.

Til at samle med er der brugt søm-brads fra Rayher – og firkanten for og bag er lavet i chipboard, som først er indbundet i tyndt papir, for at stive albummet mere af.

tagalbum04

Jeg har brugt albummet til forskellige fotos af Samsø’s landskaber. De var oprindelig str. 10×15 cm, men jeg har skåret af dem på den ene led, så de er endt med at være 7×15 cm. Det gjorde faktisk mange af billederne mere interessante (og så var det lettere at sætte dem lidt på skrå, uden at noget stak udenfor).

Det var i øvrigt første gang jeg holdt kursus i den nye butik, og når vi klemte ballerne sammen, så kunne vi lige være 8 omkring kursusbordet.
Her er et par stemningsbilleder fra dagen:

tagalbum07

tagalbum06

tagalbum05

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.