Leger med mixed media

Skrevet af KarinaHadsten

Jeg har flere gange set nogle rigtig fede LO’s i mixed media og nu ville jeg altså også være med. Har prøvet lidt før, men nu ville jeg prøve at gå helt amok – og lad mig bare sige det sådan ….. JEG ELSKER DET. Så lad mig dele det med jer – trin for trin, for ellers er det næsten umuligt at gennemskue det hele. Jeg har taget en masse billeder, som jeg håber kan være med til at forklare de enkelte teknikker. Og så får I også lige et link til en youtube-video, som jeg har taget udgangspunkt i. Lad os komme i gang.

Til projektet kan man gå i gemmerne og finde noget af det mønsterpapir man åbenbart på et tidspunkt syntes var mega fedt, men som man i dag synes er liiiiidt for meget. Jeg havde det her orange papir, som egentlig er ret fedt, men også MEGET orange. Ud over det fandt jeg fra start noget hvid akrylmaling, en texture paste og en stencil med mursten.

Jeg malede over mønsterpapiret med en svamp med hvid akrylmaling og fik på den måde dæmpet det meget orange papir. Men alligevel så tyndt et lag at man stadig fornemmer blomsterne og det øvrige motiv under malingen. Altså papiret er ikke malet hvidt 🙂

Så lavede jeg lidt struktur med min texture paste og stencil. Her kan man selvfølgelig bruge en hvilken som helst anden stencil. Jeg elsker bare mine mursten 🙂

Her lige et nærbillede, som viser den struktur, som pastaen giver.

Herefter fik baggrunden lige lidt farvet mist af forskellig slags. Den løbende farve – det blå/grønne og det bordeaux er lavet ved at skrue misteren af flasken og dryppe nogle dråber på med bunden af slangen. Derefter sprøjte med lidt vand og så lade farven løbe lidt tilfældigt rundt i fugerne.

Derefter har jeg tilføjet lidt mere struktur med noget mur-tape – eller hvad det hedder. Sådan noget selvklæbende net, som jeg har klippet til og sat på. Det har fået lidt sprøjt af farve også. Og så har jeg taget min embossing stempelpude, som er en stempelpude med lim og kørt let hen over de hævede områder. Jeg har derefter drysset guld embossingpulver over og smeltet det.

Her et nærbillede af mur-tapen med embossing. Det giver en fed struktur både på tapen ….

… Og på murstenene.

Nu er baggrunden ved at være færdig – her har jeg givet kanten en tur med min paper distresser og efterfølgende sværtet kanterne med en mørk brun sværte. Og til sidst har jeg monteret baggrunden på et ark karton i en mørk brun farve. Jeg kan godt li den ramme-fornemmelse det giver.

Her et nærbillede af et hjørne, hvor man kan se kartonet og den distressede og sværtede kant.

Slut med baggrunden og nu frem med et billede og noget pynt. Jeg havde først fundet et billede af Golden Gate Bridge, som jeg synes passede fantastisk i farverne til baggrunden. Men det viste sig at der var alt for meget himmel på billedet, så i stedet har jeg fundet det her solnedgangsbillede. Det passer meget bedre 🙂 Jeg har pyntet med lidt blomster og nogle chipboard ting og lidt metaldims og halvperler.

 

Her lidt nærbilleder, så er det vist nemmere. På bunden af min trolley fandt jeg lige nogle fjer, som tilfældigvis passede i farverne, så de kom med. Jeg har også taget nogle chipboard-rammer, som jeg har farvet i matchende farver. Og så har jeg klippet dem over i halve og stukket dem ind under billedet, som pynt. Det så jeg i en anden video og synes det gav en fed effekt.

 

Her er også et par halve rammer. Centret på den store blomst forneden er faktisk en gammel knap, som jeg har fået af min mor. Den passede fantastisk til farvetemaet her.

 

I øverste højre hjørne lavede jeg en lille cluster for at lave ballance. Det blev en chipboard-pil, en blomst og et par halvperler.

Tak fordi du læste med så langt. Håber det var inspirerende. Jeg er i hvert tilfælde nødt til at lege videre med texture paste og farver mm.

– KarinaHadsten

6 thoughts on “Leger med mixed media

  1. Virkelig flot, Karina 🙂
    Jeg er specielt vild med det “liv” dine mursten har fået. Det er jo næsten som at se en del af en facade ude i “virkeligheden” ;o)
    Tak for tut’en.

    1. Selv tak. Jeg er ret vild med den stencil med mursten selvom man kan få en super effekt med andre stencils også. Men jeg kan netop godt li at man får det til at ligne gammelt murværk.

    1. Ja nogle gange finder man bare noget papir i gemmerne, som man ikke forstår man en gang var vild med. Teknikken er er god til at dæmpe nogle ellers hysteriske farver.

Comments are closed.