TEMA – Efterårsfarver: Kort med efterårsfarver

Efteråret er en skøn tid med en eksplosion af farver i løvet omkring os i orange, rød og gylden. Jeg nyder solskinsdagene og elsker de smukke farver, der skifter for øjnene af os. De farver har været inspirationen til mit kort.

IMG_6718

På et stykke watercolor papir har jeg stemplet baggrundsstemplet “Transparent Triangles” fra MFT med Versamark og derefter embosset det med hvidt embossingpulver. Herefter har jeg med ink smooshing technique påført distress ink i farverne “aged mahogany”, “peeled paint”, “wild honey” og “fossilized amber”. Jeg har tyndet lidt hvid akrylmaling op med vand og brugt mit splattertool til at lave fine “prikker” over farverne for at skabe lidt mere spil i baggrunden. Papiret er skåret til med den største die i sættet “stitched wonky rectangles” og er sat på kort-basen med 3D-tape.

IMG_6717

“Hello” er sat sammen af tre udstansninger fra dien “Scripty Hello” fra Lawn Fawn. Først skar jeg to ud i hvidt karton, som blev limet sammen. Det sidste stykke karton sværtede jeg med distress ink i farven “fossilized amber”, før jeg skar det ud. “How R U” er en af teksterne fra stempelsættet “Label Love” fra Altenew. Det er stemplet med hybrid ink fra My Favorite Things i farven “Hot Fudge”. Tre små gule “bling” og kortet er færdigt.

Tak fordi du kiggede med 🙂