Tweed baggrund med Distress Ink cubes + video

Har du nogle af de små ink cubes? Det kan være Tim Holtz Distress Ink, Hero Arts sværte eller Altenew’s små sværte cubes. Kig med her og se hvordan du selv kan kreere en lækker tweed baggrund med disse sværte cubes og nogle tusser. Du kan se lige præcis hvordan i min video 🙂

Til mit kort har jeg brugt 2 forskellige nuancer blå Distress Ink. Derudover har jeg fundet mine Distress Markers frem og valgt 3 andre farver, heriblandt sort. Har man ikke Distress Markers, så kan man også bruge helt almindelige tusser eller hvad man nu lige har liggende.

***

***

Nedenfor kan I se det færdige resultat, som er blevet mountet på en kortbase. Teksten er fra Gitte’s Eget Design, nemlig stempelsættet “Fødselsdag“. Her har jeg kombineret hele 3 stempler til at skabe min tekst.

Teksten har jeg heat embossed med sort embossing pulver. Inden teksten er stemplet med VersaMark sværte, har jeg brugt mit EK Success Powder Tool til at fjerne al statisk elektricitet fra vellum stykket.

Vellum stykket er sat på kortfronten ved at bruge dobbeltklæbende tape ark. Hermed opnår man klister på hele vellum stykket, hvorfor der ikke er synlige lim-pletter hist og pist.

Kreative hilsner,

Pia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.