Kort med øjeblikkets favorit-die

Nogle gange får man bare købt en rigtig lækker ting, som man bliver så glad for og bruger igen og igen.

Sådan har jeg det med den søde, søde elefant-die, som kan holde enten en ballon eller et hjerte – https://hobbyboden.dk/shop/rayher-die-baby-27964p.html  I mit tilfælde er det så endda en gave fra Karina (som også er med i designteamet) og det gør jo ikke glæden mindre.

Jeg vil gerne vise jer nogle af de forskellige kort jeg har fået lavet med den lille elefant.

De første er lavet ud fra samme skabelon, men i forskellige farver. En hvid kortbase, et stykke mønsterpapir og et stykke hvidt karton, hvor er der skåret en cirkel ud – jeg har brugt en cirkeldie, hvor der efterlades en “syning” efter cirklen er skåret ud. Elefanten er skåret ud i ensfarvet karton i en farve, der passer til mønsterpapiret og teksten er lavet med dies der har skyggeeffekt – bla denne fra Nellie Snellen https://hobbyboden.dk/shop/nellie-snellen-shape-31417p.html

Princippet er det samme ved dette kort, men der er ikke brugt mønsterpapir – i stedet er der brugt to farver af ensfarvet karton og teksten er stemplet direkte på kortet med et af Gittes egne tekststempler.

Det nyeste kort jeg har lavet med elefanten er dette, der skal bruges til en barnedåb.

Hvid kortbase, mønsterpapir, hvid firkant skåret ud med en die, der laver en sød kant hele vejen rundt. Elefanten er skåret ud i ensfarvet karton og i stedet for at bruge den medfølgende die til snoren, har jeg brugt rigtig snor, for en lidt anden effekt. Stemplet er fra dette sæt – https://hobbyboden.dk/shop/gittes-eget-design-36702p.html

Som sagt er jeg virkelig glad for elefanten – den er nem at bruge og det kan blive til mange forskellige enkle og søde kort.

God fornøjelse og tak fordi du kiggede med.

[bloginn id=”0.1517733625451″] [bloginn id=”0.1517733806962″]

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.