TEMA – Konfirmation – Skyggedie til tekst

I dag vil jeg gerne vise et par kort, hvor jeg har brugt en tekstdie fra Nellie Snellen med ordet “konfirmation” hvor der hører en skygge med. Jeg kan rigtig godt lide den effekt det giver når man bruger skyggen bag teksten.

Kortene er begge lavet på en hvid base. På det ene er der brugt et stykke kvistkarton og et stykke ensfarvet lyserødt karton under mønsterpapiret. På det andet er der kun brugt et stykke ensfarvet karton under mønsterpapiret.

I mønsterpapiret er der skåret en cirkel ud, og sat et stykke hvidt karton under. Begge dies der er brugt til cirklerne laver en effekt inden i cirklen. På det ene er brugt en die fra Die-namics, på det andet er den fra Nellie Snellen.

Jeg har brugt hvidt og lyserødt karton til teksten, men jeg har byttet om, så skyggen er hvid på det ene og teksten er hvid på det andet. Jeg synes det er sjovt at se hvor stor forskel det giver.

 

Som pynt er brugt grene, blomster og lidt halvperler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.