Hvad i alverden er positiv/negativ embossing? Tja, et eller andet skulle jeg finde på at kalde dette. Måske hedder det noget officielt, men jeg ved det faktisk ikke. Nu skal I se, hvad jeg kalder for positiv/negativ embossing, for det er ganske simpelt.
Da jeg købte min Big Shot fulgte der en stor pakke med af forskellige ting og sager. Her i blandt en embossing folder, som lavede dette fine mønster. Du kan ligeledes bruge Marianne Designs “Pearls” embossing folder, hvor mønsteret er fuldstændig det samme.
Et let og elegant mønster med prikker. Det smarte med denne embossing folder er, at du får to forskellige sider af din embossing. En side, hvor prikkerne vender udad (positiv side) og en side, hvor prikkerne vender bagud (negativ side). Derfor kalder jeg denne teknik positiv/negativ.
På mit kort har jeg kombineret brugen af både den postive side og den negative side af embossing mønsteret. På min kort base har jeg brugt den negative side af mønsteret, samtidigt med at jeg har brugt en diffuser. Ved brug af en diffuser, har jeg kun fået embossed en vertikal stribe på min kort base.
Teksten på mit kort er My Favorite Things “Cause for Celebration“.
På min kort front har jeg så til gengæld brugt den positiv side af embossing mønsteret – her i guld karton. En ekstra fin lille detalje er, at mønsteret på kort basen matcher op med mønsteret på min kort front.
Du kan finde forskellige embossing foldere i webshoppen HER.
Her kan du tydeligt se, hvordan min negative side af embossing mønsteret i det hvide karton fremstår. Man bestemmer jo helt selv, hvilken vej man vil vende sit embossing mønster.
Det er dog ikke alle embossing foldere, at denne teknik kan bruges til. De nyere 3D embossing foldere laver mønsteret ens på begge sider. Samt nogle mønstre på almindelige embossing foldere er lavet således, at begge sider fremstår stort set ens.
Det var alt for denne gang. Hav en dejlig dag :