TEMA – Foldekort: Inside tunnel card

Hos Jennifer McGuire faldt jeg over et spændende foldekort kaldet et: Inside tunnel card, og det havde jeg bestemt lyst at prøve kræfter med.

Ud ad til ligner det et helt almindeligt kort – overraskelsen kommer, når man åbner kortet.

Her popper nemlig et flerlags panoramakort op, hvor man kan pynte i flere niveauer. Jeg har valgt et tema med enhjørning, regnbue og glitter..

..masser af glitter! Både stjerner og slottet har fået en omgang Wink of Stella – det er bare så pokkers svært at fange på billedet. Håber, I kan ane det.

Selvfølgelig er der også glitter på regnbuen og de søde enhjørning.

Kortet kan lukkes helt fladt sammen, så det kan sagtens sendes med posten.

Dog kan det ikke åbnes meget mere end hertil, så skal der skrives en personlig hilsen i kortet, skal enten gøres inden det samles, eller på et skrivefelt for sig, der klistres ind på indersiden bagefter.

Kortet er super nemt at lave og Jennifer McGuire har en fanatisk tutorial på kortet – den finder du HER

Tip, der er værd at huske: skal der stemples en tekst på indersiden af kortet, skal det gøres, før man samler det – indersiden kan ikke lægges fladt ned, når den først er samlet i lag. Desuden skal alt pynt på indersiden være fladt, da det ellers vil lave mærker i kortet, når det lukkes sammen.

Rigtig god fornøjelse, hvis du også kaster dig ud i et Inside tunnel card. Tak fordi du kiggede med 🙂

Mange hilsner fra Tina.

 

Materialer, jeg bl.a har brugt:

“Magical Unicorns” stempel og die sæt fra My Favourite Things.

“Stitched Scallop Edge Frames/ Rectangle” fra MFT

Zig Clean Color Real Brush Marker til farvelægning.

Wink of Stella / Clear

 

My Favourite Things Stamp Set - Magical Unicorns
DKK 165
Die-namics Die Set - Magical Unicorns
DKK 275
Die-namics Die - Stitched Scallop Frames Rectangle
DKK 245
Zig - Wink of Stella / Clear
DKK 55
Zig Clean Color Real Brush Marker Set - 36/Pkg
DKK 725