Lawn Fawn har i år udgivet en skøn serie julepapirer, baseret på regnbuefarverne, så der er nogle rigtig smukke farveforløb og glade kulører iblandt.
Det er langt fra traditionelle julefarver, men de er på en eller anden måde julede alligevel – og virkelig skønne.
Og så gør det jo ikke noget, at man sidder og bliver totalt glad i låget mens man arbejder med dem.
Her har jeg brugt dem til at lave to forskellige foldekort.
Foldekortene er lavet med samme udgangspunkt som i vores tema fornylig, og der kan du finde beskrivelserne af hvordan de er lavet.
Det første kort er et Joy Fold Card – og her finder du det gamle blogindlæg:
https://scrapworld.dk/2018/09/tema-foldekort-joy-fold-card-i-glade-farver/
Jeg har ikke pyntet med andet end en stemplet tekst, en stemplet snirkel og 3 små selvklæbende rhinsten.
Det andet kort er en slags Z-Fold Card, og du kan finde det tidligere blogindlæg her:
https://scrapworld.dk/2018/08/tema-foldekort-saa-tar-vi-cyklerne-frem/
Kortet er pyntet med udskårne rådyr fra Tim Holtz’ sæt Winter Wonderland.
Jeg har skåret dem ud i ensfarvet turkis karton, så det matcher med farverne i mønsterpapiret.
Indeni er sat en stribe hvidt papir som skrivefelt til en julehilsen, og her har jeg i toppen stemplet en række små kagemænd, som stammer fra et af årets nye stempelsæt fra Lawn Fawn.
[bloginn id=”0.1536741009910″]