Layout til skitsekonkurrence på convention

Som sædvanlig får jeg ikke så tit taget mig sammen til at lave layouts, men jeg bruger som regel convention konkurrencerne til at rette lidt op på det, for jeg kan jo faktisk godt li at lave layouts og til convention tager jeg mig tiden til at gå lidt amok med et par stykker. Denne gang passede det perfekt med, at jeg lige havde været i New York, så der var masser af spændende billeder at tage af.

Faktisk endte jeg med at vælge et billede, som slet ikke er fra New York, men fra vores road trip til Washington og Niagara. På den tur kom vi pludselig forbi et skilt mod Flight 93 memorial. Det viste sig at vi var lige i nærheden af det sted, hvor det 4. fly fra 911 angrebet styrtede ned. Det fjerde fly var flyet, hvor passagerer og staff tog kampen op mod flykaprerne og dermed forhindrede at flyet nåede sit mål, som formodes at have været Det Hvide Hus eller Capitol. Det var virkelig et sted med masser af tanker og symbolik. Bla. omkring Tower of voices, som er på billedet. Tårnet er 93 fod højt – pga. flight 93. Tårnet får 40 klokker svarende til de 40 passagerer og staff, som mistede livet i flystyrtet.

Et meget følelsesladet sted, men nok om det. Her er layoutet i sin helhed og så zoomer jeg ind på de efterfølgende billeder og viser lidt detaljer.

Her lidt detaljer fra pynten. Mønten, som er stukket ind under billedet er en amerikansk mønt, som var med hjem fra ferien. Ellers er det sædvanligt pynt med blomster, pallietter, træ stjerner og en lille kuglekæde.

Her lidt mere close up med endnu en mønt – her kan man også se lidt af journalling-feltet.

Mere pynt 🙂

På skitsen var der et banner i det ene hjørne – her er det brugt til at skrive teksten Flight 93, som en ekstra overskrift.

Nederst har jeg lavet lidt ekstra journalling strips. De er monteret med 3D puder, så der er lidt dybde.

Under journalling-feltet er der en masse bannere og strimler og tags. Iiihhh jeg synes det er fedt 🙂

Lidt mere pynt 🙂 Her med ostelærred, som jeg elsker at bruge til fyld imellem andet pynt.

Tak fordi du kiggede med.

-KarinaHadsten

2 thoughts on “Layout til skitsekonkurrence på convention

  1. Jeg vidste det var dig, da jeg stemte på det til convention. Det er så smukt og detaljeret og jeg er vild med din stil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.