Anden kursusdag – lidt for enhver smag

Så blev det fredag og anden kursusdag her i Phoenix.

Det blev en lidt blandet oplevelse, hvor tre ud af fire kurser var rigtig gode, mens det sidste var lidt rodet og desværre ikke gav den store inspiration.

Tim Holtz – Distinctly Distress

Som jeg skrev i går, så skuffer Tim aldrig (det har jeg i hvert fald aldrig oplevet), og kurset i dag var bare fantastisk.
Den mand har så meget passion for det han laver og så meget viden om sine produker  –  og han elsker bare at dele ud af det.

Han er også ekstremt velforberedt, og kurset blev afviklet så vi alel fik lavet et projekt med rigtig mange teknikker og detaljer, mens man hele tiden fik en masse viden om produkterne.

Vi lavede en stor tag, hvor vi bl.a. fik mulighed for at bruge de helt nye Distress Oxides Sprays, som er en nyhed på årets messe.


Også den nye Glitter Duster og Archival Ink mini sværte i farven Black Soot (som er en meget lækker sort farve), var nogle af de ting som vi prøvede kræfter med.

I skal lige se et billede af køen til kursuslokalet.

Jeg ankom 15 min. før det startede, og jeg tror de forreste har stået i kø i en time, for at komme først ind og tæt på idolet.
Og ja – køen går hele vejene ned gennem mellemgangen.

Der var i øvrigt også en kæmpe kø for at blive fotograferet sammen med Tim efter kurset.
Jeg sprang lige så stille og roligt over denne gang –  jeg har flere fotos fra de tidligere år.

A Cup of Vintage Tea

Kurset var arrangeret af PaperArtsy og underviseren var spanske Raquel Burillo – også kendt som Scrapcosy.

Vi skulle lave et lille journal-omslag ved hjælp af forskellige materialer og teknikker.

Vi brugte en spændende teknik, hvor vi først stemplede på kraftige chipboardsider. Derefter dækkede vi dele af motivet med en Glaze, som virker som en slags resist. Det vil sige, at da vi bagefter smattede en masse maling over, så var farven lige til at tage af de glazede områder igen.

Vi brugte bl.a. hvid maling, som blev indfarvet med hhv. Distress Oxides og med Infusions (endnu et pulverprodukt á la Shimmer Powders, Color Burst osv.).

Indeni albummet farvede vi med maling, sværte og drys af Infusions pulveret, som vi postede vand på, så farverne flød let ud.

Master Scrapbook Techniques Undercovered

Titlen på kurset lagde op til en hel masse, og materialerne fra 49th and Market og Dusty Attic fejlede bestemt heller ikke noget, for det er virkelig lækre sager de laver.

Men kurset var desværre lidt uorganiseret og fungerede, efter en kort introduktion, nærmest som en selvstudium. Så det var lidt skuffende.

Men resultatet blev heldigvis et ganske lækkert layout, selvom jeg har lavet rigtig mange fejl i forhold til hvordan det egentlig skulle have været.

Jeg lærte dog lidt forskellige tips til hvordan man kan halvere pynt og blomster, så man kan få tingene til at strække længere.

Og der var også lidt forskellige nye teknikker til at farve chipboard med en blanding af gesso og Liquid Pearls.

Simple Techniques – Awsesome Cards

Kurset med Waffle Flower var til gengæld rigtig godt.

Vi skulle især introduceres til deres nye silicone arbejdsmåtte, som faktisk er rigtig godt tænkt.
En blød, hvid måtte med forskellige smarte detaljer.

Vi lavede tre forskellige kort med nogle (for mig) nye teknikker på et par af dem.

Jeg kommer til at gennemgå et par af teknikkerne i et fremtidigt blogindlæg.

Kortet herover er mine egen absolutte favorit.
Ikke mindst på grund af de lækre douchede farver, men også det skønne akvarelagtige look.

Hero Arts VIP Event

Min aften sluttede med et lille arrangement, hvor der bl.a. var et par demoer hvor man kunne prøve et par teknikker.

Da jeg ankom ventede der en goodiebag, hvor alle vores navne var sat på med en søde lille luftballon med en brochenål bagpå, så man kunne tage den på som et navneskilt med det samme.

På demoerne prøvede jeg bl.a. at lave en layered stamped sommerfugl.
Det er et virkelig lækkert sæt, hvor man både kan vælge at lave Sommerfuglen i lag eller blot brugt den sorte del alene.

Den anden sommerfugl jeg lavede, var med en – for mig – helt ny teknik, hvor Sommerfuglen først er malet med deres super-duper-lækker metallicfarve, hvorefter der er lavet en slags lift-teknik vha. Versamark stempelsværte og et baggrundsstempel med små hjerter.
Den teknik var lidt en aha-oplevelse for mig.

I morgen starter selve messen, dog har jeg også et enkelt kursus på programmet (som så bliver det sidste kursus i denne omgang)  –  denne gang med Catherine Pooler.

– Gitte

 

6 thoughts on “Anden kursusdag – lidt for enhver smag

  1. Lækre ting du har fået lavet og skønt med alle de nye ting…glæder mig meget til at høre om det hele, i dine blogindlæg senere ::D

  2. Lækre ting. Jeg er også vild med kortet i de ducehede farver. Vil gerne vide, hvordan man laver dråberne, som ligner halvperler.

    Fortsat god fornøjelse.

  3. Hej Gitte,
    Det et superhyggeligt at læse dine blogindlæg ? tak for at du deler jeres oplevelser med os?

    Får du de gymnastikpiger på kortet hjem?? Dem kunne jeg godt tænke mig

  4. Spændende læsning. Er vild med det kort du skriver er dit favorit kort, ser rigtig spændende ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.