Creativation 2019 – Therm O Web – Flock Transfer Sheets

Et nyt produkt på Creativation, som fangede min interesse var Therm O Web’s nye Flock Transfer Sheets. Alle som er vilde med at arbejde med foil sheets og laminator/Minc kan glæde jer. Det nye fra Therm O Web er muligheden for at skabe et fløjls look og følelse til dine kort. Helt seriøst, det er virkelig som at røre ved fløjl! Jeg var ganske imponeret over resultatet og følelsen, når man rørte ved resultatet.

Til at starte med kommer Flock Transfer Sheets i 8 farver, men jeg gætter på, at de ganske hurtigt udvider dette farve sortiment. Jeg ved, at Gitte har bestilt dette hjem til webshoppen.

For at arbejde med Flock Transfer Sheets skal man bruge Deco Foil Transfer Gel eller Deco Foil Foam Adhesive. Du har derfor mulighed for at bruge Flock til alle de stencils, som du ejer. Og hvis du er med på at teste grænser, så kan du også bruge baggrundsstempler, stemplet med Transfer Gel.

Se med i denne video, hvor Tina M og jeg får demonsteret Flock Transfer Sheets på Creativation 2019.

***

***

Her er et lille fotoshot af Them O Web’s stand på messen.

Jeg kunne heller ikke stå for at tage et billede af alle Deco Foil farverne. Mums, mums….

Gitte har røbet, at hun har bestilt de nye foils fra Brutus Monroe hjem. Det bliver spændende, så følg endelig med hver uge, når Gitte afslører nye varer i webshoppen de næste måneder.

Som nævnt før findes Flock Transfer Sheets indtil videre i 8 farver. Disse kan ses nedenfor.

Den hvide Flock farver har absolut nogle muligheder. Se nedenfor hvor man med et ink blending tool har indfarvet Flock og karton med sværte. På trods af at man har sværtet Flock’en, så føles den fortsat som fløjl.

Vi slutter lige af med et close-up billede af Flock resultatet fra demonstrations videoen. Ikke nok med at du kan bruge det positive resultat, men du kan også bruge det negative resultat fra dette. Det er slet ikke nødvendigt at smide noget ud.

Det var alt for denne gang.

Kreative hilsner,

Pia aka Pia’s Creative World

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.