Der er vist ingen der er i tvivl om at jeg er en stor fan af Seth Apter, han har virkelig fået mig ud af min comfortzone når det gælder mixed media. Så selvfølgelig skulle jeg til en workshop med ham 🙂 Denne gang havde jeg selskab af Karina, og billederne i dette oplæg er en kombination af begge vores projekter.
Temaet i denne workshop var hans embossing powders, og vi blev hver især udstyret med et sæt med tre matchende farver. Desværre var der en der byttede mine rundt så Karina og jeg fik ens farver, kunne hav været sjovt at vise jer to mere forskellige projekter :-)Men pyt, de er nu ikke helt ens alligevel:-).
Vi startede med at lave en collage af forskellige papirer, allerede her er jeg udfordret for jeg vil jo gerne lave ting symmetrisk og lige 🙂 men jeg lukkede øjnene og gik amok.Så gik vi i gang med tre forskellige nuancer af distress ink, du kan se dem i det første billede, alle tre farver der matcher godt til embossingpulveret. Som altid så er der mange mellemstationer i Seths projekt hvor man tænker… pyh det er godt nok ikke kønt det her… men følg med videre.
næste punkt var at gå amok med Seth´s stempelsæt. Der var flere forskellige, dels baggrundstempler og dels små stempler med noget der kunne lave fokuspunkter i billedet. Som altid med hans workshops er der ingen regler (ohhhh hvor er det svært når man er mig!) men en række ideer:
- hav altid et fokuspunkt – i mit tilfælde er det de cirkler der går lodret igennem, men også hænderne
- brug flere forskellige baggrundsstempler, men brug kun delmængder af baggrunden
- se om der er detaljer i dine stempler der kan give en effekt – se i bunden til højre, det er toppen af et stempel
Og så til det nye, dæk hele billedet med embossingpulver. Dup hele overfladen med embossingsværte, lav en lang bred dynge af embossingpulver i den ene side og hold billedet skråt så det drysser ud over hele overfladen. Og så er det bare i gang med varmepistolen. Det var forbavsende nemt at smelte og ret hurtigt stod man med et færdigt og blankt billede.
Både Karina og jeg startede med at lave hele overfladen gul, men derefter legede vi med at drysse små mængder af den røde host og her for at skabe lidt spil.
Her er Karinas projekt 🙂
Og her kan du se detaljen jeg nævnte tidligere, den blev vi begge lidt lune på 🙂
Det var en rigtig sjov workshop, vil jeg dække et helt billede igen – nej sikkert ikke. Men jeg har et par ideer til hvad jeg kan bruge det til i en anden kontekst, det kommer lige pludselig på en blog nær dig 🙂
Tak fordi du kiggede med 🙂
Gitte O – aka Godtesen
Det ser godt nok super fedt ud….det kunne jeg godt tænke mig at forsøge med….tak for inspirationen 😀