Creativation 2020 – Massevis af indtryk

Så gik den anden messedag. Og den gik nærmest alt for hurtigt. Jeg kan slet ikke forstå, at det slutter allerede i morgen. Jeg kunne snildt bruge flere dage endnu på at gå og kigge og pille og lade mig inspirere.

Jeg har rigtigt suget til mig af inspiration.

Både mht. nye ting og inspiration til nogle af de ting, jeg allerede har i butikken, som grenen herover, som er fra PinkFresh Studio.
Det er et mærke jeg selv er lidt pjattet med, og jeg håber at andre med tiden også falder for dem, så jeg kan tage noget mere hjem.

De laver virkelig mange supersøde dies.

 

 

Hos Avery Elle faldt jeg for disse skønne grisebasser.
De er da herlige, ikke?

Og lidt til hundeelskerne havde de også.

 

Den søde bamsebjørn, der ligger på ryggen, er fra et sæt med forskellige andre små figurer, som man kan sætte på hans mave.
Det er en sød idé, synes jeg.

 

Og her er en flok glade grisebasser.
Tjek lige den søde idé med at stikke dem ned i rillerne lavet med die’en.

Som et supplement til de almindelige Sn@p Albums, har Simple Stories lavet nogle flade flipbooks, hvor man sætter plastlommer i, til fotos og/eller journaling.
Gode at bruge, hvor man måske ikke har nok til at fylde et helt 6×6” album.

Og så fandt jeg nogle sjove papirpakker hos Reminisce.
Bl.a. Denne her med cocktails og andre drikkevarer.
Det er en blanding af mønsterpapirer og motivark. Så der er basis for at lave nogle fede kort af dem.

Reminisce har altid haft fotorealistiske motiver på programmet.
Her er det en serie med wildflowers.

Og så faldt jeg over denne serie, som egentlig er til graduates, altså unge mennesker der består deres eksamen.
Men jeg synes faktisk at farverne, stilen og motiverne også kunne være perfekte til de der 16-20 årlige unge mænd, som hverken er børn eller voksne.

Carta Bella og Echo Park skuffer sjældent.
Især Carta Bella har mange lækre blomstrede serier på programmet.

 

Og her er en serie til de lidt mindre, men seje drenge.

Dress My Craft har mange sjove ting.
Bl.a. viste de krympeplast, som kan diecuttes og derefter farves, varmes og formes til blomster, som kan bruges f.eks. til smykker.
Men hvorfor ikke også til pynt på kort, scrap og æsker?

 

Her kan du se de udstansede figurer i forgrunden, mens de formede og færdige blomster er bagved,

Hos Tonic demonstrerede de deres system til minialbums, hvor du kan få forskellige for og bagsider, som kan sættes på en ryg lavet med deres Bookbinding Spine die.

WRMK kommer i løbet af foråret med en lille maskine, som kan bruges til at lave dine egen støbeforme.
Man lægger et plastark i maskinen øverst, hvorefter det varmes op.
Den form, som man gerne vil lave en afstøbning af, sætter man i bunden af maskinen.
Makinen er tilsluttet en støvsuger, for at give vakuum og – svusj – så suges plasten ned og former sig om figuren.
Som i det her tilfælde en muslingeskal.
Formen kan så bruges til f.eks. Sæbestøbning eller alverdens andre ting, inkl. kagepynt, da plasten er godkendt til fødevarer.

 

WRMK har også lavet en ny trimmer med rulleskær i en lidt luksuriøs udgave. Den virkede rigtigt gennemført og lækker, så mon ikke jeg får den hjem på et tidspunkt?

ELSÖ er et helt nyt produkt fra American Crafts.
Det handler om at lave sine egne markers / skrivepenne i præcis den farve man ønsker, ved at blande forskellige grundfarver.
De forventer at kunne fortælle mere om den i løbet af et par måneder, men det så ud til at de ville kunne laves på i en dye ink, en hybrid ink og en alkoholbaseret ink.

 

Og Heidi Swapp demonstrede den nye Minc Toner Ink, som gør at du kan stemple dine egne motiver med toner-sværte, så du ikke er afhængig af en laserprinter.

Creative Expressions har lavet en serie superflotte metalflager, som minder lidt om Gilding Flakes, men i skrappere farver og lidt mere findelte.
De “hvide” perlemorsfarver har hver deres nuance, men det ser man først, når man bruger dem på sort karton.

 

Som sagt er det sidste messedag i morgen, og den slutter allerede kl. 15.
Inden da skal jeg gerne have nået min runde, for at lægge alle de ordrer jeg stadig mangler.
Men allerførst skal jeg til det, som de holder Town Hall Meeting allerede kl. 7.30. Det er den årlige generalforsamling for brancheforeningen AFCI, som er dem der arrangerer messen. Og da jeg jo selv er medlem, så synes jeg det er spændende at komme med og høre nyt fra dem.

9 thoughts on “Creativation 2020 – Massevis af indtryk

  1. Hvor er det skønt af følge med her. Skønt med en opsummering af din dag og hvor er det fedt med de links, du deler.

  2. Wow.. en masse fede ting.. er vild med skæremaskinen med trædetaljerne. Glæder mig til at se, hvad der kommer hjem af godterne.

  3. Igen er det skønt, alt det du deler med os andre, så vi kan få bare et lille indblik af alt det du oplever og kigger grundigt på 😀
    Og de herlige grissebasser er da bare for skønne 😀

  4. Den ser spændende ud den maskine der laver forme.. Mon materialet også kan bruges til fødevarer 😁

  5. Jeg elsker at du fortæller så meget fra cha. Og viser billeder. Og så tænker jeg det er godt det ikke er mig dee skal shoppe. For det var blevet dyrt… ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.