Jeg ville lege lidt med distress oxides og lave en baggrund, som jeg kunne bruge til nogle stemplede grene jeg havde lavet med Altenew Leaf Canopy. Jeg tog en kortbase af hvidt karton i størrelsen 14×28 cm og så brugte jeg distress oxide i Crushed Olive, som jeg trykkede ud på et craft sheet og sprayede vand på – og så dyppede jeg bare min kortbase deri. Jeg har på det her tidspunkt ikke skåret basen ud, men dypper hele stykket i farven. Jeg gør det af flere omgange, for at opnå flere lag og dermed dybde. Jeg synes faktisk, at det er ret vildt hvordan man kan lave så meget variation i en baggrund med bare en enkelt farve.
Jeg skar baggrunden i 3 stykker, så der blev baggrunde til 3 kort, som jeg viser her.
Det første er et fødselsdagskort til min lillesøster, hvor jeg brugte et stykke af baggrunden sammen med to af min Leaf Canopy grene. Jeg valgte to ret forskellige grene. Jeg havde stemplet mere og mindre massivt med det farvede stempel. Og samtidig har jeg valgt en gren hvor outline-stregen er stemplet med samme farve og en anden gren, hvor outline-stregen er lavet i hvid embossing. Igen stor variation med samme farve sværte.
Her er der et nærbillede, hvor man tydeligt kan se forskellen på de to grene og samtidig også får et kig til den sjip-sjap-sjaskede baggrund.
Kort nr 2 er et fødselsdagskort til min nevø på 15, så det er lidt en anden stil. Men baggrunden er af samme stykke. Den grønne halve ramme på kortet her, som den unge mand læner sig op af er en rest af et stykke karton, som jeg havde skåret en firkant ud af.
Det 3. kort blev lavet til kortkassen efter jeg havde lavet de to kort til familien. Jeg kunne jo lige så godt få brugt det sidste stykke. Jeg havde flere grene. Jeg tog det sidste stykke af baggrunden og snoede lidt hvid tråd omkring og monterede så en gren og stemplede en lille tekst nederst. Super simpelt men virkelig flot. Jeg er vild med den baggrund og den gren.
Tak fordi du kiggede med. Håber du fik lyst til at sjaske og pjaske med distress oxides. Det kan selvfølgelig sagtens gøres med flere farver, hvilket også bliver super fedt.
Karina
De er så fine