TEMA – Sjip sjap sjask: Embossing folders og distress oxides

Jeg havde set denne teknik og måtte bare prøve den. I al sin enkelthed går det ud på at spraye med noget distress oxiden inden i embossing folderen inden den lukkes sammen om et stykke hvidt karton og køres igennem Bigshot’en. Jeg har her brugt en af Nellies nye 3D embossing foldere. De er SÅÅÅÅ lækre. Den hedder Flowers-3.

Jeg brugte de her farver af distress oxides: Frayed burlap, Ground espresso og Spiced marmelade.

Ground espresso er min absolut favorit – det er den lækreste mørkebrune farve og den går virkelig godt sammen med den orange – spiced marmelade. Den sidste farve Frayed burlap er sådan en lidt svær at beskrive. Den indeholder en beige-agtig farve, men den har også nogle stænk af en blålig farve.

På det første kort har jeg brugt Freyed burlap. Jeg har skåret stykket til, så det passer med et A6-kort. Det embossede stykke har jeg givet en blå matte, som fanger den blå farve fra sprayen. Jeg har viklet lidt twine rundt om det embossede stykke og afsluttet med en cirkel med en stemplet tekst fra et af Gittes nye sæt.

Her er lige et nærbillede, hvor man kan se det lækre farvespil. Cirklen med teksten er i øvrigt skåret med en cirkel fra dette dobbelt pierced sæt af cirkler.

På det andet kort har jeg brugt kombinationen af den brune og den orange. Kortet har jeg lavet på samme måde 🙂

Igen et nærbillede, hvor man kan se farverne i det embossede mønster. Teksten er fra det samme stempelsæt som før.

Tak fordi du kiggede med.

Sjip, sjap, sjask fra

KarinaHadsten