Kort der kan foldes ud

Lang de fleste kort jeg laver er lavet med en “helt almindelig” base (i forskellige mål) men da to gode kolleger skulle skifte job besluttede jeg mig for at prøve nogle korttyper, der er foldet på en anden måde og det kom der disse to kort ud af.

Det første er i rosa nuancer med brunt pynt.

Basen er lavet i hvidt karton og på forsiden er sat et ekstra stykke mønsterkarton. Når kortet åbnes er der sat et stykke ensfarvet lyserødt karton på indersiden, så forsiden kan sættes ned og støtte på bunden. Det er svært at forklare, men håber det giver mening.

Kortet ses her fra siden – håber det giver en ide om hvordan “foldningen” virker.

Som pynt er brugt papir fra en gammel bog, ostelærred, twine, halvperler, stjerner.

Teksten er en kombination af udskåret med die og stemplet tekst.

Det næste kort er i lilla nuancer med grønt pynt.

Kortet er lavet af en almindelig 14*28 base, som er foldet på midten på forsiden, så basen får en foldning som et Z, der ligger ned.

Foran på kortet er sat en smal strimmel mørk lilla karton, som hæftes på den første og sidste 1/4-del af kortet.

Som pynt på kortet er brugt grønne grene, hvide blomster og træstjerner.

Teksten er stemplet med grøn sværte på hvidt karton. Stemplerne er nogle af Gittes egne – fra de tidligere kollektioner.

9 thoughts on “Kort der kan foldes ud

  1. Flotte kort. Jeg er vild med det rosa staffelikort. Sammensætningen spiller bare så godt.
    Z-kortet har længe været på min to-do-liste, måske det skal være nu. Det er så sjovt at åbne, så der sker noget for modtageren.

  2. Så flotte kort i dejlige farver. Der er altså noget over de kort der ‘ikke følger normen’😉

  3. Flotte kort og god inspiration. Det øverste kort har en dejlig farvekombination, og jeg tænkte straks på Riddersholm papir, da jeg så det .-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.