Lisbeth’s Scraptræf blev ligesom mange andre af forårets arrangementer aflyst.
Men hun valgte så i stedet at lave en online-weekend i stedet for, med masser af inspiration, konkurrencer og hyggelig stemning, hvor vi hver især sad hjemme hos og selv og var kreative, og så “mødtes” vi i en facebookgrupppe.
Jeg deltog selv i et par af udfordringerne, bl.a. med denne, som var en One Sheet Wonder udfordring.
Det går ud på, at du kun må bruge ét ark mønsterpapir, og at du skal lave mindst 12 forskellige kort ud af det.
Jeg tog udgangspunkt i et ark fra Lawn Fawn, og så supplerede jeg med ensfarvet karton som matte under papiret og med udskæringer af dies, bl.a. den søde Cone Flower fra GummiApan, Fjer fra samme mærke og Blade i mit eget design.
Og så fandt jeg på at dykke ned i min gamle knap-æske, for tro mig – jeg har MANGE knapper. Og nogle af dem trængte altså til at blive brugt.
Tekst-dies er fra mit eget design, og tekst-stemplerne er fra mit eget sæt Klogere og klogere.
Super ide med at bruge hele papiret. Jeg ender altid med rester, som bare ligger og glor i evigheder bagefter.
Det blev til en masse flotte kort ?
Jeg lavet også den udfordring, og fik nogle helt anderledes kort ud af det. Mine blev heller ikke pyntet så meget.
Sjov ide, og mange forskellige kombinationer kom der ud af det
Wow, du fik lavet mange! Så sød en idé med knapperne.
Jeg deltog også, det var hyggeligt 🙂 og lavede faktisk også One sheet wonder udfordringen – det var faktisk ret sjovt syntes jeg for det havde jeg ikke prøvet før. Og sjovt at se hinandens forskellige resultater og stil og design! Jeg kan rigtig godt lide de kraftige farver på matterne de gør kortene dejligt glade 🙂 og så burde jeg nok lade mig inspirere og også få brugt noget af mit “knap-lager” Hi Hi
Det må jeg altså prøve en dag, har set mange eksempler på Pinterest også, og det bliver til nogle fine kort.