TEMA – Monokrom: Lækkert petroleum

Jeg elsker petroleumsfarvet, så da jeg pludselig fandt det her virkelig gamle mønsterpapir og havde noget matchende karton fik jeg lyst til at lave monokrom med petroleum. Jeg havde samtidig lige fået et par nye Elizabeth Craft  Design blomster dies, som jeg havde lyst til at prøve at lave, hvor blomster fik lidt vand, så det var tankerne bag kortet, som endte sådan her.

Blomsterne, som er brugt, er Elizabeth Craft Design – Florals 12. Jeg skar også nogle Florals 11, som jeg endte med ikke at bruge på kortet, men jeg har dem til et kommende kort. Blomsterne sprayede jeg med godt med vand.

Da blomsterne var godt våde krøllede jeg dem sammen og lod dem ligge og tørre.

Da blomsterne var næsten tørre foldede jeg dem ud igen og samlede dem i lag. Blomsterne blev monteret på baggrunden i det gamle mønsterpapir, som havde fået et matte af den samme farve karton som blomsterne.

Afsluttende pyntede jeg med et hurra fra Gittes eget design. Jeg skar det 3 gange ud i en anden tone af petroleum og limede dem sammen, så det gav lidt fylde. Pyntede med lidt enamal dots fra Simple and Basic.

Tak fordi du kiggede med.

Karina

One thought on “TEMA – Monokrom: Lækkert petroleum

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.