TEMA – Smart i en fart: De sidste rester af en stack

Jeg var for nyligt i en af de mere sjældne situationer… jeg nåede faktisk i bund med en af mine 6X6 stacks 🙂 det er ikke tit det sker! Jeg sad med de absolut sidste rester og besluttede mig for at bruge nogen af Gittes firkantede dies til det sidste, så måtte jeg prøve om jeg kunne få et kort ud af det. Det gik faktisk forbavsende godt, jeg fik lavet to helt enkle kort – og det gik stærkt 🙂

Til det første kort brugte jeg dels den rektangel der lige passer som matte til et 4X6 kort, her fandt jeg en mørk petroleum karton som basis. Derefter var det bare amok med de vandrette strips .  Som pynt brugte jeg to forskellige størrelse af retro basis blad. Og så lige et hurtigt TILLYKKE og et par halvperler til at give det sidste… og vupti et kort.

Det andet kort blev endnu simplere. Igen petroleum matte, tre hurtige kvadrater og så med de allersidste rester papir tre små knapper. de to store fik lige lidt twine som pynt og så igen et par halvperler og et TILLYKKE til at afslutte med.

To meget enkle kort men jeg synes egentlig de blev rigtig søde.

Tak fordi du kiggede med

Gitte O

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.