Julekort i blå toner med Spellbinders Poinsettia og Mini Blooms

Forleden faldt jeg over et skønt julekort af Kelly Lunceford i flotte blå toner med snefnug og poinsettia blomster. Jeg måtte simpelthen bare lave min egen fortolkning af kortet. Min proces starter altid ud med en klar idé i hovedet, men det ender typisk med at blive noget helt andet i virkeligheden. Mon der er andre som kender til det?

 

 

 

 

 

Min første tanke var, at mit kort også skulle være i en klar mellem blå tone ligesom på Kelly’s kort. Men alas jeg kunne ikke finde den blå tone i mit stash. Jeg endte derfor med at vælge en lysere blå tone, som mere minder om baby blå. Derudover lykkedes det mig at finde de perfekte poinsettias og mini blomster til kortet.

Jeg forsøgte også at finde noget blåt designpapir med hvide prikker og her måtte jeg også gå forgæves i mit stash. Jeg lader mig dog aldrig slå ud af sådanne situationer. Det giver jo nogle sjove udfordringer i, hvorledes man kan om-fortolke en inspirationskilde. Derfor endte jeg med noget gråligt designpapir i stedet.

Grundlæggende har jeg brugt Kelly’s layout design til mit kort, mens jeg har udskiftet nogle andre dele.

Det primære layout af baggrunden på kortet har jeg bygget op ved at finde flere forskellige snefnug dies i mit stash. Begge mærker bag mine snefnug kan ikke købes i DK, da det ene er lukket ned og det andet kun findes i USA. Dog findes der et hav af andre muligheder på det danske marked for snefnug dies. Det kan også tænkes, at du allerede har snefnug i dit eget stash.

Den lyseblå ramme er til gengæld Simple and Basics Frames Rectangle diesæt, hvor jeg har brugt den største die. Jeg startede med at lime mine hvide snefnug på designpapiret, mens jeg sørgede for at snefnuggene dannede en ramme. Derefter limmede jeg den lyseblå ramme ovenpå og klippede det overskydende væk.

Kelly har sin egen blog flutterbyatomicbutterfly.blogspot.com og kan også findes på Instagram ved at søge på hendes navn.

Kelly Luncefords kort er langt fra min sædvanlige stil, men jeg havde en fest med at skabe min egen fortolkning af det. Jeg er nemlig selv vild med poinsettia blomster og har lidt blandede muligheder i mit stash. Derudover havde jeg også spottet de små mini blomster, som hun benytter som ekstra pynt på kortet. En meget interessant detalje på et julekort efter min mening. Det er ikke noget jeg normalt selv putter på mine julekort.

Jeg fandt ud af, at jeg sagtens kunne bruge mit Spellbinders Poinsettia Glimmer Plates and Die sæt – uden at gøre brug af Hot Foil delen. De Poinsettia dies som hører til sættet passede nemlig perfekt i størrelsen til dette kort. Hvor fedt er det lige!

Hvis jeg skulle følge Kelly’s layout design, burde jeg bruge et par hjorte. Undervejs i tilblivelse af dette kort kom jeg dog i tanke om min tekst banner die fra Hero Arts. Den ville nemlig passe perfekt i størrelsen. Derfor fik jeg hevet min Hero Arts Merry Christmas Banner die frem. Merry Christmas banneret har jeg givet noget mos gummi bagved for at få skabt lidt dimension.

De små lækre mini blomster er fra et Spellbinders mini die sæt, som er totalt nuttet. Det hedder Spellbinders Mini Blooms and Sprigs.

De hvide blade til poinsettia blomsterne er ligeledes fra Spellbinders Poinsettia sættet.

Som den sidste detalje valgte jeg at sætte matte sølvgrå halvperler på blomsterne. Farven harmonerer godt med det grå designpapir i baggrunden.

Nu endte mit kort ud med at blive noget anderledes end først tænkt, men jeg er helt vild med det. Samtidigt er jeg stolt over, at have skubbet mig selv ud af min CAS komfort zone. Jeg har derfor ikke droppet tanken om at forsøge med endnu en fortolkning af Kelly Luncefords julekort i blå toner.

Kreative hilsner,

Pia

4 thoughts on “Julekort i blå toner med Spellbinders Poinsettia og Mini Blooms

    1. Det er nemlig så fine farver sammen, hvorfor det er synd det er så sjældent man får lavet det farvemix 🙂

Comments are closed.