Pip sagde fuglen

De sjove lag-på-lag-motiver fra Hero Arts – Looking Glass serien, har virkelig vundet mit hjerte.
Det er små motiver, som man skærer ud, evt. farvelægger og bagefter sættet lag på lag oven på hinanden – med eller uden skumpuder,

Der er sågar kommet et par billedrammer fra dem også, som matcher perfekt, og den ene af dem har jeg brugt i en guld-udgave på kortene her.

Sættet med fuglen på grenen hedder Bird on a Branch.

Jeg har skåret ud i hvid karton, og så har jeg sværtet dem med Distress Inks vha. en blending brush.

Teksterne på kortene er fra Creative Expressions Wordies pakker, hvor jeg har kørt dem igennem Minc-maskinen sammen med guldfolie.
De er nemlig så smarte, at de er lavet med toner-print og dermed reagerer med både Minc- og iCraft Decofoil, når de kører igennem en Minc eller en varme-laminator.

Herunder kan du se de to kort fotograferet lidt på skrå, så du virkelig kan se hvilken forskel det gør, om man vælger at sætte skumpuder mellem de enkelte dele eller ej.
Jeg foretrækker at bruge puderne  –  men lavede også nogle kort uden, da de er lidt lettere at sende i en almindelig konvolut, når de ikke er så tykke.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.