GummiApans dies og de lææææækre Metalz embossing

Jeg er fan af rigtig mange designere og brands.

Og her har jeg forenet to af de allerbedste af slagsen, nemlig GummiApan og Seth Apter.

GummiApan står bag disse lækre hus-dies, som jeg har skåret i ganske almindelig kvistkarton.

Derefter har jeg embosset dem i de tre forskellige farver Metalz embossingpulver fra Wow, som Seth Apter har kreeret for dem.
Det er nogle virkelig lækre og lidt grove / uregelmæssige pulvere, som giver en helt fantastisk levende overflade.

Jeg har simpelthen snasket hvert enkelt lille hus ind i embossing-sværte og bagefter drysset pulver over.
Da jeg måtte holde dem med en pincet, da jeg varmede, så blev der en lille bar plet.
Derfor måtte jeg et par stedet give dem to gange med embossingen, så hele overfladen blev dækket.

Husene har jeg sat på et stykke sort karton, som er skåret ½ cm mindre på hver led end kortbasen i kvistkarton, som er i A6-størrelse.

Den stemplede tekst og det lille die-cuttede banner er fra mine egne designs.

 

  • Gitte

6 thoughts on “GummiApans dies og de lææææækre Metalz embossing

  1. De huse har jeg også og skal snart bruge dem til et kombineret sølvbryllup og indflytterfest kort. Jeg embosser altid kun tekster af en eller anden mærkelig grund. Jeg skal da helt sikkert embosse sølvhuse nu. Tak for inspirationen igen, igen. I love it ?

  2. Nøj, hvor er de fine de huse. Jeg har før embosset tal med godt resultat, og har sikkert også mange andre dies, hvor man vil få et godt resultat, det er bare lige med at få idéerne til det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.