Det er efter min mening fantastisk, når et motiv kan tåle at få al opmærksomheden på et kort. Dette gør det endnu nemmere at lave nogle rimelig simple kort design. Netop Altenew’s Handpicked Bouquet stempelsæt med koordinerede die kan dette! Da først jeg var i gang med at stemple motivet, fik jeg lavet flere stykker og i forskellige farver.
Jeg har tidligere fået lavet mig en del colour swatches med 3x sværte kombinationer. Så er det lige ved hånden, når jeg ønsker at lege med lag-på-lag stempler eller stenciling. Hermed undgår jeg at bruge unødig tid på at finde frem til en god farvekombination eller risikere at vælge én forkert farve til mine kombinationer.
Sidst i indlægget vil jeg sørge for at give jer linket til mit indlæg med mine Colour Swatches. Nu er det tid til at vi kommer videre med Altenew’s skønne Handpicked Bouquet stempelsæt.
Jeg er den lykkelige ejer af flere MISTI’er og de bliver flittigt brugt, når der skal leges med lag-på-lag stempling. Det gør det muligt for mig at beholde stemplerne i mine MISTI og ikke skulle skifte mellem stemplerne hele tiden. Denne mulighed gør det en del hurtigere at producere flere motiver i ét go. Har man blot ét stamping tool, er det selvfølgelig ikke nogen hindring for at lege med dette. At jeg har flere MISTI’er er ren og skær luksus og en investering, som jeg har ønsket at lave.
Mens jeg var i gang med at lege med Handpicked Bouquet, fik jeg produceret min blomst i 3 forskellige farver – pink, gul og blå. Ærlig talt var det også for at jeg selv havde lidt variation undervejs. Jeg er ikke den store tilhænger af masseproduktion af fuldstændig ens kort. Der skal liiiige være lidt forskel hist og pist.
Primære materialer brugt:
- Altenew Handpicked Bouquet stempelsæt med die.
- VersaFine Onyx Black pigment ink
- Simple and Basic Inner Scallop Rectangle dies
- Simple and Basic Pierced Scalloped Circles dies
- Gittes Eget Design Basis Cirkler dies
- Diverse Dye Ink sværter fra Hero Arts, Gina K., Lawn Fawn og Altenew
Teksterne på kortene er et mix af Hot Foil tekster og Heat Embossede tekster.
Som lovet får I også linket til mit indlæg om mine Colour Swatches:
Kreative hilsner,
Pia
- Instagram: @pia_k_larsen
- YouTube: @PiaKroghLarsen
- Pinterest: @PiaKroghLarsen
- Facebook: @PiaKroghLarsen
Flotte kort du har lavet, og super smart med flere misti’er. Den idé kan jeg godt finde på at bruge…efterhånden som pengene er der 😉
1000 tak Jette 🙂
Det er helt klart værd at spare sammen til efter min mening. Bare det at have 2 MISTI’er gør lag-på-lag stempling meget mere effektivt.
De er super flotte alle 3,Pia!