TEMA – CAS-kort (Clean and Simple): Hurtige invitationer

Åh ja, i April blev jeg 50 år så det skulle jo fejres. Og CAS kort – Clean & Simple – er rigtig god at bruge til at lave invitationer. Man kan menlig forholdsvis hurtig og uden  alt for mange materialer lave en del invitationer.

Invitationen kom til at se sådan ud. Jeg har brugt et stempel fra et Marianne stempel sæt og 2 forskellige grønne farver Memento ink pad. Desuden  har jeg stemplet stjerner fra Lavinia og tekst med sort. Og endelig har jeg brugt en die fra Tim Holtz Wildflowers sættet.

Kortet er i A5 størrelse.

Se resten af artiklen – KLIK her…

TEMA – CAS (clean and simple): Cirkler

En af grundende til at jeg godt kan lide Clean and simple er at man relativ hurtigt og med få ting kan lave et kort som ser godt ud.

På dette kort har jeg  brugt en Elizabeth Craft Die til at lave cirkler i 3 forskellige nuancer blå. Det er sat på hvidt karton med en baggrund af den mørkeste farve blå. Kortet er stemplet med en af Gittes stempler og har fået halvperler på.

Tak fordi I kiggede med

Else

TEMA: CAS = Clean & Simple – Hvad er det?

Da Gitte meldte vores nye tema ud, blev jeg vildt begejstret. Wuhuuuu, det er nemlig lige mig! CAS-stilen har været min favorit lige fra starten og jeg kan blive helt varm om hjertet, når jeg ser et kanon flot CAS kort.

Men hvad er CAS?? Nogle af jer ved det allerede, mens andre muligvis er et stort spørgsmålstegn. Så lad mig starte ud med at forklare definitionen på stilarten CAS. CAS står for ”Clean And Simple”. På Skandinavisk vil vi oversætte det til ”Rent og Simpelt” eller “Simpelt og Enkelt”. Men hvordan gør man det??

Se resten af artiklen – KLIK her…

Tweed baggrund med Distress Ink cubes + video

Har du nogle af de små ink cubes? Det kan være Tim Holtz Distress Ink, Hero Arts sværte eller Altenew’s små sværte cubes. Kig med her og se hvordan du selv kan kreere en lækker tweed baggrund med disse sværte cubes og nogle tusser. Du kan se lige præcis hvordan i min video 🙂

Se resten af artiklen – KLIK her…

TEMA – Embossingfoldere: Positiv/Negativ embossing

Hvad i alverden er positiv/negativ embossing? Tja, et eller andet skulle jeg finde på at kalde dette. Måske hedder det noget officielt, men jeg ved det faktisk ikke. Nu skal I se, hvad jeg kalder for positiv/negativ embossing, for det er ganske simpelt.

Da jeg købte min Big Shot fulgte der en stor pakke med af forskellige ting og sager. Her i blandt en embossing folder, som lavede dette fine mønster. Du kan ligeledes bruge Marianne Designs “Pearls” embossing folder, hvor mønsteret er fuldstændig det samme.

Et let og elegant mønster med prikker. Det smarte med denne embossing folder er, at du får to forskellige sider af din embossing. En side, hvor prikkerne vender udad (positiv side) og en side, hvor prikkerne vender bagud (negativ side). Derfor kalder jeg denne teknik positiv/negativ.

På mit kort har jeg kombineret brugen af både den postive side og den negative side af embossing mønsteret. På min kort base har jeg brugt den negative side af mønsteret, samtidigt med at jeg har brugt en diffuser. Ved brug af en diffuser, har jeg kun fået embossed en vertikal stribe på min kort base.

Teksten på mit kort er My Favorite Things “Cause for Celebration“.

På min kort front har jeg så til gengæld brugt den positiv side af embossing mønsteret – her i guld karton. En ekstra fin lille detalje er, at mønsteret på kort basen matcher op med mønsteret på min kort front.

Du kan finde forskellige embossing foldere i webshoppen HER.

Her kan du tydeligt se, hvordan min negative side af embossing mønsteret i det hvide karton fremstår. Man bestemmer jo helt selv, hvilken vej man vil vende sit embossing mønster.

Det er dog ikke alle embossing foldere, at denne teknik kan bruges til. De nyere 3D embossing foldere laver mønsteret ens på begge sider. Samt nogle mønstre på almindelige embossing foldere er lavet således, at begge sider fremstår stort set ens.

Det var alt for denne gang. Hav en dejlig dag :

Pia

 

TEMA – Embossingfoldere: Diffuser embossing

Får du brugt dine embossing foldere? Helt ærligt, så får jeg absolut ikke brugt mine så ofte, som jeg burde. Og jeg har endda nogle stykker af dem. Det er faktisk brand ærgerligt, for man kan få nogle hurtige, nemme og lækre kort ved brug af embossing foldere.

Jeg har fundet mine embossing diffusere frem, da de virkelig trængte til lidt kreativ kærlighed. Og hvad er så en Embossing Diffuser?

Nedenfor ser du et billede af det sæt Diffusere, som jeg har brugt til min kort. Dette sæt er fra Sizzix og hedder “Embossing Diffuser Set – Circle & Ovals”. Når jeg bruger en af disse Diffuser plader, så vil jeg kun få mønster på det område, som den dækker.

Se resten af artiklen – KLIK her…

Kombinér dit tekststempel med “multiple choice”

Nogle tekststempler indeholder måske ikke lige den tekst man ønsker, men det skal man ikke lade sig stoppe af. Nogen gange kan man på en kreativ måde skabe sit eget kombinerede tekststempel. I dag vil jeg vise Jer en mulighed, hvor et tekststempel kombineres med en hjemmelavet multiple choice liste – en check-af liste.

Se resten af artiklen – KLIK her…

Toffifee æske med Envelope Punch Board

I dag byder jeg på en video over Toffifee gaveæsken med We R Memory Keepers Envelope Punch Board. Samtidigt afslører jeg selvfølgelig målene på æsken, så du selv kan lave den.

På SAM holdt jeg en demo, hvor jeg demonstrerede hvorledes Punch Boardet kan bruges til at lave gaveæsker til Toffifee, Ritter Sport og hjemmelavede kort. I dag handler det dog kun om gaveæsken til Toffifee.

Da jeg holdt min demo fik alle fremmødte lov til at afskrive mine mål til Toffifee æsken. Da disse mål er fundet ved selv at eksperimentere, så var de desværre ikke 100% finpudsede til SAM demo’en. Derfor vil disse mål være en smule anderledes. Det viste sig nemlig, at mine første mål skabte en æske, som var 1 millimeter for lav i højden. Ak ve, sådan kan det gå, når man ikke får skrevet de endelige korrekte mål ned undervejs i eksperiment-processen. Så følg med her og se videoen, hvor de rigtige mål bliver afsløret 🙂

img_3607_Pia Larsen

***

Se resten af artiklen – KLIK her…

Grønt monster

Halloween er lige på trapperne og det bliver mere og mere populært her i Danmark.

Da vi flyttede ind i vores hus i Fredensborg for 5 år siden, blev vi rent ud sagt taget med bukserne nede Halloween aften. Hold op, der kom mange rollinger forbi i alskens uhyggelige udklædninger. Der stod vi kun med Hr. T’s chips lager (til husbehov) og diverse mandler og andre nødder. Jeg tror ikke, vi lå særligt højt på “monster”-listen det år.

Vi (jeg) tog seriøs revanche det efterfølgende år! Ja, ja, mig skal man sørme ikke tage med bukserne nede 2 gange i træk 😉

For at komme i Halloween stemning har jeg lavet et forholdvist nemt kort. Jeg har hevet mine Kuretake Gansai Tambi watercolours frem. Selvom man ikke er særligt øvet i brugen af akvarel maling, så kan man sagtens lave noget klatmaling 🙂 For det er i bund og grund, hvad jeg har gjort til dette kort.

IMG_3481_Pia LarsenSe resten af artiklen – KLIK her…