Nytårsudfordring til Design Team’et: KarinaHadsten

Top-3 – Favorit projekter

Mit absolut yndlings projekt fra i år er LO’et med min farfar på hans 90 års fødselsdag. Jeg er super glad for billedet fordi det bringer minder fra en super hyggelig dag, hvor jeg fik lov at give lidt tilbage til min farfar. Han har altid været den, som har bagt kransekage til familiens store mærkedage – fødselsdage, konfirmationer og bryllupper. Men kort før hans 90 års fødselsdag havde jeg arvet hans kransekageforme og det var bare SÅ oplagt at jeg skulle bage kransekage til hans fødselsdag. Billedet er godt nok taget før kransekagen, men mine tanker ledes alligevel den vej. Selve LO’et synes jeg også er blevet super vellykket. Jeg er vild med de mange små detaljer, som gør layoutet rigtig spændende til trods for at det faktisk ”bare” er et stykke hvidt karton, som er udgangspunkt for baggrunden.

627D7FFC-C723-465F-BEBE-B12CDB491C5Eiphone_photo

I 2015 har jeg vist mest været ramt af at gå fuldstændig dimse-amok. Stencils og texturepaste eller sværte og så en masse dims, så har jeg været i min comfort zone. Men på et tidspunkt faldt jeg over noget, som alligevel var en helt anden stil. Godt nok stadig en masse dims, men på en helt anden måde. Jeg er ikke sikker på hvad man kalder stilen, men jeg fik lavet nogle kort, som jeg synes var rigtig fede. Lidt hulter-til-bulter-stil måske.

IMG_55311

Mixed media var det helt store for mig i 2015, så vi kommer ikke uden om det her LO, som var et af mine allerførste forsøg med gennemført mixed media. Udgangspunktet var et stykke meget mørkt mønsterpapir, som så blev dækket med maling og texture paste. Masser af mist og sværte. Det er en virkelig sjov og uforudsigelig måde at arbejde med teknikker på.

B4B0EDBB-E654-4380-8AB6-0B1FD203DE1Biphone_photo

 

Top-3 – I hjertet gemt

Dies fortsætter med at være favoritværktøjet og der, hvor de fleste af mine scrapinvesteringer ligger.

Men i det forgangne år er stencils også blevet rigtig interessante. Jeg har tidligere købt stencils, men aldrig rigtig fået gang i at bruge dem. Det skal jeg love for at der er kommet gang i nu. Både til helt simple kort, hvor der sværtes gennem en stencil og også til mixed media både med texture paste og sværte. Jeg elsker det.

Mht. scrap-relaterede oplevelser, så er det jo altid en fantastisk oplevelse at være på diverse conventions og til scrapaftener. Men hvis jeg skal vælge en oplevelse frem for andre vil jeg nok vælge messen i Fredericia, hvor jeg den ene af dagene havde min datter Mille med som ekstra hjælper. Hun var rigtig glad for at være med og super dygtig til at hjælpe med demo af stencils og stempler. Det var rigtig dejligt at dele min dejlige hobby med hende på den måde.

 

Top-3 – Nytårs-ønsker

Jeg ønsker mig at nogle begynder at sælge TID  🙂  Men jeg har på fornemmelsen, at det er et urimeligt ønske, så jeg håber at jeg på en eller anden måde selv kan finde mere tid til at scrappe i 2016.

Lidt i samme boldgade håber jeg på at jeg finder tid sammen med mine nærmeste scrap-veninder til at komme i sommerhus, hvilket vi ikke har været i flere år.

Jeg har ikke helt fantasi til at forestille mig nogle nye produkter til det nye år, men jeg håber, at der fortsat vil komme flere super lækre dies.

 

Godt nytår til jer alle

KarinaHadsten

4 thoughts on “Nytårsudfordring til Design Team’et: KarinaHadsten

    1. Tak for det – jeg blev også rigtig glad da jeg bladrede i årets projekter og fandt dem.

  1. Nogle utroligt fede projekter du har fundet frem, og dejligt når man virkelig formår at lave noget som bliver ved med at bringe så skønne minder frem.
    Det bliver bare spændende at se, hvad det nye år byder på, men med dine evner skal det helt sikkert nok blive rigtig godt Karina.

    1. Tak – det var virkelig sødt sagt af dig. Og ja det er super dejligt at man ikke bare kan skabe glæde her og nu, men faktisk kan bruge projekter til at frembringe minder, som kan ligge år tilbage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.