TEMA – Kort der kan noget: Sliderkort med lille kuvert

Så har jeg igen været på Pinterest og søge lidt inspiration til kort der “kan” noget. Jeg faldt over slider-kort, som findes i forskellige varianter. Princippet er at man trækker i kortet et sted og så dukker der “noget” op. Jeg faldt for det her kort med en lille kuvert, hvor man trækker et brev op. Jeg troede jeg havde et kuvert-punch, men enten er det udlånt eller solgt i et oprydningsflip. Men altså punches, som gør det nemt at lave små kuverter findes … her.

Jeg måtte til gengæld bruge mit envelope punch board og det krævede lige lidt forsøg at få lavet SÅ lille en kuvert, som i øvrigt ikke skulle være kvadratisk. Men det lykkedes. Her kan I se kuverten monteret på kortet sammen med lidt balloner. Jeg havde nogle rester af Maja papir.

IMG_8481_

På billedet herunder kan man se, at jeg har trukket brevet op af kuverten. Det der er lidt det sjove i det her kort er at brevet tydeligt er for stort til at være nede i kuverten. Måden man klare det på er, at skære en slids midt i kuverten på den side, som vender ind mod baggrunden. Det samme har jeg gjort i mønsterpapiret på baggrunden, så brevet kan løbe ind på bagsiden af mønsterpapiret uden at løbe helt indeni kortets base. Jeg har desuden efter at brevet er kørt igennem slidsen monteret en strimmel karton i bunden af brevet, som er lidt bredere end brevet. Denne fungerer som stopklods, så brevet ikke kan trækkes helt ud af kuverten. (Beklager at jeg ikke fik taget et billede af det. Men spørg endelig hvis det ikke giver mening.)

I øvrigt en lesson learned – det er en god ide at lave brevet ekstra langt. Jeg har nemlig stemplet mere end det man kan se her, men det kan ikke trækkes ud af kuverten pga stopklodsen. Men det må heller ikke blive for langt så det rager nedenud af kortet. Men mon ikke man kan finde en gylden middelvej.

IMG_8482_

Her lige et nærbillede af kuvert og brev. Det stempelsæt, som er brugt, er fra Lawn Fawn og kan findes her. Der er en masse søde sæt med sjove fordrejede engelske tekster.

IMG_8483_

Til sidst får I lige et nærbillede af de balloner, som kortet er pyntet med. Igen lavet i matchende Maja papir. Balonen er fra dette søde sæt med en mega sød elefant. Det kan vær lidt svært at se på billedet, men ballonen har syninger i kanten.

IMG_8484_

Håber du fik lyst til at prøve lidt slider-kort.

Tak fordi du kiggede med.

– KarinaHadsten

Save

One thought on “TEMA – Kort der kan noget: Sliderkort med lille kuvert

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.