CHA / Creativation – Første kursusdag

Torsdag bød på både indtjekning til CHA messen og de første kurser.

Showet og kurserne afholdes denne gang i Phoenix Convention Center, som er kæmpestort og ligger lige midt i Downtown Phoenix, altså inde mellem de store højhuse.

Sådan et center med parkeringskælder og langt mellem kursuslokalerne batter også rigtig godt på skridttælleren, hvilket kan være en fordel, når frokosten består af Macaroni’n’Cheese med Pulled Pork og der dermed bliver nogle ekstra kalorier, der skal brændes af.

Det er en helt speciel stemning, når man scanner sin kode og automaten spytter billetterne til kurserne ud i en lang strimmel. SÅ starter det hele rigtigt, og da det var klaret, fandt vi ud til vores kursuslokaler.

Gitte og jeg var begge på de samme kurser, mens Tina var på et par andre (hendes beretning om kurserne kommer på et senere tidspunkt).

Jeg skal nok komme med en grundigere beskrivelse af projekterne ved en senere lejlighed – indtil da må I nøjes med sneak-peeks.

Første kursus var med Richard Garay, som jeg fik øjnene op for på sidste års CHA-messe. Og nu har han lavet endnu flere lækre ting, som jeg håber I bliver ligeså begejstrede over som jeg selv er.

Vi stod i øvrigt i kø til kurset sammen med Iliana fra My Sweet Petunia (opfinderen af MISTI), så vi fik en lille sludder.

Vi lavede et rigtig sødt mini-album med hans nye papirserie i sølv og guld og med mange fine detaljer.

Kurset var utrolig velorganiseret og det hele var forberedt, så vi ikke skulle spilde tid med at sidde og måle ud og skære en masse papir.

Næste kursus var med Charee Filimoehala fra Graphic45.

Også her lavede vi et mini-album

Jeg har sjældent set et kursus der var SÅ velforberedt ned til mindste detalje. Stort set alt var skåret på forhånd og pakket i poser med numre på hvilke sider i albummet de hørte til.
På den måde kunne vi koncentrere os om at lære selve konstruktionen af selve albummet.

Også her var der masser af gode idéer og fine detaljer.

Dagens tredje og sidste kursus var også med Richard Garay, som vi også startede dagen med. Men dette kursus var med fire forskellige herrekort.


Tror da nok lige at både Gitte og jeg blev noget forelskede i de skønne papirer og lækre stempelsæt, som vi brugte til kortene.

I løbet af dagen nåede vi også at besøge et par af de store hobbybutikker, JO-Ann’s og Hobby Lobby. Begge på størrelse med en mellemstor Føtex og med alt hvad hjertet kan begære til hobby og home decor.

Fredag går det løs med endnu flere kurser – sammenlagt skal jeg på ti timers kursus – så er sikker på jeg kommer til at sove godt bagefter sådan en omgang. Men det er skønt at komme ud og lære nyt og blive inspireret.

7 thoughts on “CHA / Creativation – Første kursusdag

  1. Uuuuhhhh nice. Det ser godt nok lækkert ud. Fede farver på det papir. Og hvor er det et sødt sæt dies/stempler med sløjfer 😉 Glæder mig til at se mere.

  2. Åhhhh… det ser og lyder at altså lækker med han Richard Garay. Det var jo også ham jeg nævnte under ønske-kommentarene, og det lyder til du selv er begejstret for ham, så er der jo nok håb om at se ham i butikken 😉 Fedttttt….

  3. WOUW hvor ser det godt ud det hele, og jeg indrømmer, jeg er død misundelig ha ha ha. Glæder mig vildt til at se alt hvad I får lært derovre. Nyd det nu og hyg jer max alle sammen.

  4. Nøj. spændende oplevelse. Vi må kigge med og blive helt forvirret over alt det, vi får lyst til at købe.
    Sug til jer. God fornøjelse.

  5. Uhh, det er papir i guld og sølv med fine detaljer, det håber jeg, du får hjem?

    Dies/stempler med butterfly er bare så fine. Der kan blive nogle fine herrekort med dem på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.