Kort med søhest

På CHA messen i januar så jeg på flere steder, at havdyrene stadig er “in”, og nu havde jeg lyst at prøve kræfter med søhesten fra Tim Holtz.

Det er der kommet dette kort ud af:

Egentligt meget enkelt, men stadig med masser af struktur.

Baggrunden er lavet med modeling paste gennem en stencil. Da det var tørt, sværtede jeg det med blå distress oxide ink, sprayede med vand for at få inken til at reagerer og tørrede det med min heatgun. Søgræsset er lavet med en Tim Holtz Sizzlits strip die – stanset ud i hvidt karton og sværtet med to nuancer grønt distress oxide ink. Teksten “You are amazing” er fra et Altenew stempelsæt stemplet med sort Archival Ink.

Selve søhesten er, som man måske kan ane her, sat sammen af flere udstansninger. Jeg fik ikke lige talt efter, men omkring otte stykker passer nok meget godt. Herefter blev den malet med gesso, og med en pensel har jeg påført modeling paste på ryggen af søhesten, så den fik en masse struktur. Herefter har den fået en omgang orange distress oxide ink – kraftigst på ryggen og knapt så meget på maven, så der kom en fin graduering af farven.

To slags glimmer på ryggen – en fin og en grovkornet slags i kobber og guld – det giver et fint spil i lyset.

Og et close-up hvor det er lidt nemmere at se de forskellige strukturer på både baggrund og søhest.

Tak fordi du kiggede med så langt 🙂

Mange hilsner fra Tina.

 

Materialer jeg har brugt:

Stencil: “Wavy Stripes” fra Doobadoo

Sværte: Distress Oxide Inks i farverne: Broken China, Cracked Pistachio, Peeled Paint og Spiced Marmalade, samt Archival Ink “Jet Black”

Dies: Tim Holtz Sizzlits Strip Die “Spring Greenery”, samt Bigz die “Sanddollar & Seahorse”

Stempel: “Label Love” fra Altenew

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.