Alternative julekort.

Jeg elsker de skæve tekster i stempelsætten fra Dyan Reaveley, men syntes samtidig, de kan være svære at bruge på et kort. Nu fandt jeg i midlertidig et stempelsæt fra Carabelle Studio, hvor teksterne passer perfekt til, så det kom der fire hurtige – en smule alternative – julekort ud af.

Jeg startede med at stemple baggrunden på et stykke karton med grå sværte. Jeg har diecuttet en halvcirkel og stemplet mit motiv derpå, samt stemplet min tekst på et stykke restkarton – begge dele med sort sværte.

Med mit distress ink tool påfører jeg nu distress ink tilfældige steder på baggrunden.

Herefter har jeg diecuttet min baggrund med den største die i sættet “Wonky stitched Rectangles Stax” fra MFT, og sværtet kanten med sort distress ink for at skabe en ramme om de andre farver. Teksten har jeg klippet ud og ligeledes sværtet kanterne på. Når man klipper stempeltryk ud og følger den sorte streg, vil der synes en lille hvid kant fra kartonen af – og det fjerner jeg ved lige at sværte kanten let med sort sværte. Alternativt kunne man lige tegne rundt kanten med en sort tusch, men nu havde jeg fat i den sorte sværte alligevel.

Og så er der egentlig blot tilbage at lime baggrunden fast til min kortbase, samt lime mit stempeltryk fast på baggrunden. Den udklippede tekst er sat på med 3D tape for at løfte den lidt fra baggrunden. Ordet “Merry Christmas!” er fra Tim Holtz die sættet “Home for the Holidays” og er stanset ud i guldkarton. Jeg har valgt ikke at male mit stempelmotiv denne gang. Jeg syntes, det fungerer fint uden farve på, når nu der er masser af farve på baggrunden.

Og her er så mine fire færdige kort – ens, og dog alligevel forskellige. Sjove og hurtige at lave.

Her er de så hver for sig – så må jeg lige overveje, om jeg kender nogen, jeg “tør” sende dem til 😉

Tak fordi du kiggede med 🙂

Mange hilsner fra Tina.

 

Materialer brugt:

Baggrund: Stampers Anonymous “Halftone & Rings”

Motiv: Carabelle Studio “Les Minis OUF1”

Tekst: Ranger Dylusions “Christmas Words”

My Favorite Things: “Stitched Arch Stax” og “Wonky Stitched Rectangle Stax”

“Merry Christmas!” fra Tim Holtz Sizzix “Home for the Holidays”

Distress Ink: “Peacock Feathers” – “Festive Berries” – “Twisted Citron” – “Black Soot”

Archival ink “Jet Black” til tekst og motiv

Archival DIY ink-pad i farven “Hickery Smoke” til baggrunden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.