TEMA – Jul vs ikke-Jul: Folkevognen

Da Gitte stillede opgaven Jul vs Ikke-jul, var jeg først lidt skeptisk, men det var faktisk meget sjov at kigge på sin ting og tænke lidt ud af boksen mht til, hvordan det kunne bruges til andet, end det oprindeligt var tænkt.

Jeg har valgt at bruge en Sizzix die, der hedder: “Open Road”, som laver den skønneste folkevogn.
(die’en er desværre udgået fra Sizzix – men måske har du noget tilsvarende i din samling).

Her er den samlet som vist udenpå pakken, og den er jo et oplagt valg, hvis man vil ønske en ny bilist tillykke med kørekortet. Jeg har selv sværtet alt papiret med distress ink og brugt vellum til forruden.

Forlygterne har fået en omgang Glossy Accent. De små hjerter over bilen, er det hjerte, som ellers skulle have siddet på den ene kuffert.

Og her er jule-udgaven af bilen. Jeg ville gerne, bilen skulle ses bagfra i stedet, så jeg brugte en kuffert til nummerplade med et hjerte på. Håndtaget på bagklappen er lukkemekanismen fra den anden kuffert, der er med i sættet. Gaverne kommer fra et andet die-sæt, men det kunne lige så godt have været et juletræ eller måske en snemand, der var placeret på taget af bilen i stedet.

Baglygterne har også fået en omgang Glossy Accent. Sidespejlene har lige fået en lille dut sølvsværte påført med en vatpind, nu vi ser bilen bagfra. Teksten er fra sættet: “Varme juleknus” fra Gitte’s eget design.

Her har du så Jul vs Ikke-jul side om side.. ens, og så alligevel ikke.

Tak fordi du kiggede med 🙂

Mange hilsner fra Tina.

One thought on “TEMA – Jul vs ikke-Jul: Folkevognen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.