En ny traveljournal

Det er efterhånden gået op for mig at noget af det jeg synes er sjovest at lave er minialbum og større projekter med mixed media, og så er det jo perfekt at jeg til min fødselsdag for et års tid siden fik journal xl dien fra Sissix.

I forbindelse med forberedelse til dette års tur til Creativation, hvor Karina og jeg snupper en lille roadtrip inden messen så måtte jeg da lave en igen.

Det er stadig de ultra lækre malinger fra Paper Artsy som jeg lærte at kende på workshoppen med Seth Apter forrige år, jeg har brugt – denne gang mere tone-i-tone i forhold til den jeg lavede tidligere. Jeg har alle tre sæt som Gitte S har i butikken.

Teksten på forsiden er fra et hæfte med små stickers fra Tim Holtz. Må erkende at jeg ikke kan huske hvor mine stencils er fra, men brug hvad du har, jeg bruger tit kun en lille del af hver og blander det sammen.

Jeg har valgt at lave den ens indvendig og udvendig, kan godt lide at der også er detaljer på indersiden. Hæfterne fandt jeg vist i Tiger eller noget i den stil for lææænge siden, de er en smule for lange i forhold til elastikken de sidder i, men det går.

Jeg har lavet en dobbeltside i midten med lommer. Og ja jeg vendt papiret på hovedet 🙁 det opdagede jeg først da jeg var færdig. Men pyt jeg satser på at lommerne bliver fyldt med visitkort, brochurer og billeder så ingen ser det.

Desværre havde jeg kun hvid elastik på lager, tror jeg skal have fat i et par farver mere til at have i beredskab 🙂

Nu glæder jeg mig bare til st komme afsted og få den i brug 🙂

Tak fordi du kiggede med

Gitte O aka Godtesen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.