Kort med stempler og stencils

Nogle gange når jeg virkelig har lyst til at være kreativ og få lavet noget og jeg synes hovedet er fuld af nye ideer og inspiration, så rammes jeg simpelthen af en “blokering” når jeg sætter mig ved bordet og forsøger at komme i gang – og så er det bare så godt at have en “sikker vinder”, som jeg ved fungerer og som jeg vender tilbage til igen og igen med positivt resultat.

Der er tale om simple kort hvor jeg selv laver en baggrund og bruger en tekst og evt lidt ekstra pynt.

Jeg startede med hvidt karton, Distress Spray Stain, stencils og stempler.

Baggrunden er lavet ved at der først er sprayet to farver Distress Spray Stain – blå og brun – på kartonet og stemplet med koordinerende farver med to forskellige blomster-stempler.

Efterfølgende er kartonet skåret ud i størrelser, der passer til et kort. Der er også stemplet lidt ekstra med et “bobbel” stempel og et med “krakelering”. Der er stemplet en tekst på et separat stykke karton og der er brugt et stykke ensfarvet blåt karton mellem kortbasen og det stemplede stykke karton.

De næste kort er lavet efter stort set samme princip, men i stedet for Distress Stain Spray er der brugt en stencil der er sværtet igennem for at lave baggrunden.

Her er der brugt et tekststempel og et lille stempel med stjerner ud over blomsterstempler.

 

 

One thought on “Kort med stempler og stencils

  1. Fine kort, og hvor er det skønt med nogle “ikke tænke for meget” kort ind imellem 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.