Når et kort skal holdes helt i hvidt, syntes jeg, det er vigtigt at tilføje noget andet til kortet i form af noget dimension. I dette tilfælde har jeg valgt at gøre brug af en masse diecuts.
Jeg har valgt at die cutte en masse fjer, som jeg har limet fast på et stykke karton. Fjerene er lagt tilfældigt rundt på mit karton – også ud over kanten – og derefter er det overskydende klippet af. De afklippede stykker er også brugt til baggrunden. Da jeg var færdig, skar jeg mit karton til og satte det på min kortbase med 3D puder.
Da jeg ville sætte min tekst “Dream” på kortet, “forsvandt” den helt blandt alle fjerene, så jeg valgte at bruge en lille die cut fra dette sæt fra MFT og satte den under mit ord, og vupti,, så stod det pludselig langt tydeligere frem.
Selvom det er et stort arbejde at lime alle de diecuttede elementer på, syntes jeg, det er det hele værd. Og man kunne sagtens have brugt andre elementer end fjer – det kunne fx være blomster.. eller sommerfugle.. ja, kun fantasien sætter grænser.
Tak fordi du kiggede med.
Mange hilsner fra Tina.
Fedt kort 🙂
Hvor har du ord die cut “Dream” fra? 🙂