Det er altså en sjov fornemmelse at sidde i sin sommerferie og lave julekort, men det skulle prøves. Jeg er jo meget til de enkle kort, og det afspejler dette indlæg vist også meget godt. Dog er der lidt ekstra INDE i kortene 🙂
Det første er 4*6″, bare et fint julepapir mattet på ensfarvet karton. Teksten er skåret to gange med die fra Simple &Basic, en i hvid og en i blå, og så er det blå limet bagpå det hvide bare en anelse forskudt for at danne en skygge.
Snefnuggene er lavet med et af mine ældste stansejern fra Leone Em.
Når man åbner det er der sat en ekstra bort øverst som lige er foldet lidt modsat. Kortet er jo 4*6 niches og borten er så skåret 1,5*8 inches, og scoret ved 2, 4 og 6 så foldet kan laves.
Snefnuggene er lavet i lyseblå da de ellers blev helt væk på det hvide kort, og så er de hængt på kortet med hvid sytråd. Det andet kort er kvadratisk, og det er lige så enkelt. Igen julepapir mattet på ensfarvet karton, og denne gang med “gavebånd” på, stykker af den ensfarvede karton skåret en cm bred. Sløjfen er lavet med det lækre stempelsæt fra Altenew med tilhørende die. Teksten er selvfølgelig et af Gittes egne stempler. når man åbner kortet sidder der et juletræ i folden i midten. Jeg har udstanset tre træer og lavet en scorelinie ned gennem alle, limet dem sammen på midten og foldet det ud.
Tak fordi du kiggede med i dag, håber der var en lille ide at hente 🙂
Gitte O aka Godtesen
Så fine