Bryllupskort – en af mine favoritter – og heldigvis får jeg jævnligt bestillinger til bryllup.
Jeg har fået 2 bestilinger – til to forskellige bryllupper og har prøvet at bygge dem op efter nogenlunde samme princip.
Begge kort er aflange – ca. 11*20 cm – men det ene er vendt på højkant, det andet er lagt ned og det giver to helt forskellige kort.
Det første kort er med base i kvistkarton – og jeg BEKLAGER den knapt så pæne baggrund på billedet.
Ovenpå basen er sat et stykke ensfarvet mørkerødt karton og et stykke mønsterpapir med roser – perfekt til et bryllupskort.
På kortet er sat en udskåret ramme i kvistkarton. Som pynt er der brugt et udskåret TILLYKKE, hjerter udskåret i rødt karton, twine, ostelærred, bling, brudeparrest forbogstaver og bryllupsdatoen er også med og til sidst et lille banner med tekst.
Det næste kort er lavet på en hvid base, med et stykke lyst blåt karton ovenpå og et stykke mønsterpapir med små roser.
Som pynt er brugt stort set samme elementer som det første kort – en ramme, en udskæring med hjerter, twine, ostelærred, brudeparrets forbogstaver, en udskærring med tillykke, et lille banner med tekst og lidt hjerter i træ.
[bloginn id=”0.1574696442577″]
Hvor er de smukke begge to. Er vild med de aflange kort. Er ikke selv sprunget ud i det endnu.
Tak for de flotte roser til mine kort. Kan kun opfordre dig til at springe ud i det og prøve dig frem. Og spørg endelig hvis der er noget du er i tvivl om.
Hilsen Anne