TEMA – Sjip sjap sjask: Shimmer powders møder embossing – take 2 – når man ikke er tilfreds

Når man leger med shimmer powders, plejer der at opstå magi, når vandet sprayes på, men den magi udeblev da jeg sprayede vand på det blå/sorte stykke. Jeg var mildest talt ikke tilfreds med resultatet, så det blev ret hurtigt sat i skammekrogen.

Mens shimmer powder stykkerne tørrede gik jeg i gang med et fødselsdagskort til min søn, som skulle bruges dagen efter, så det var et vigtigt projekt. Jeg skulle lave et hjemmelavet gavekort til nogle PC spil han havde ønsket sig. Jeg havde printet nogle billeder, som jeg satte ind i et sort kort og ville så skære teksten GAVEKORT til forsiden.

Pludselig gav det mening, at bruge det blå/sorte shimmer powder stykke, for det var jo ikke pænt i sin helhed, men måske kunne det blive godt hvis jeg bare skar en tekst i det. ÅH JA – det blev mega fedt. Se selv her 🙂 

Nå men jeg havde jo en del af det stykke tilbage og jeg tænkte, at det måske kunne lykkes på en eller anden måde at bearbejde det, så det blev lidt mere afdæmpet. Jeg skar et stykke passende til et kort og kørte det igennem en embossing folder med blomster. Det ændrede helt udtrykket og jeg tilføjede et tekstfelt midt på kortet og et tillykke nederst og vupti var der et fint kort ud af noget, som jeg ellers havde været utilfreds med.

Lidt tæt på – det mørke shimmer powder stykke bliver knapt så dystert, når der er præget blomster i det 🙂

Tak fordi du kiggede med. Håber det kunne inspirere til ikke at gi op med det samme hvis noget ikke lige starter, som man håber.

Karina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.