STORE tal – uuhhhh de er lækre

Første gang jeg så de store dies med tal var jeg ikke så fristet. Jeg kunne ikke helt se fidusen og så var det jo hele 5 pakker dies med tal man skulle købe. Men kort tid efter de var kommet frem, så jeg kort lavet med tallene og så var jeg solgt. Jeg måtte bare eje dem. Jeg er vild med de tal på kort, hvor de jo nærmest fylder det hele. Sådan et kort kræver kun ganske lidt pynt.

Det er også en god måde at gøre kort personlige, for man kan jo lave kort med alderen på fødselaren også selvom det ikke lige er en rund fødselsdag. Sådan et par kort har jeg lavet her til hhv. min nevø og min søster. Det er to kort, som jeg har valgt at sende ud til de to fødselarer, som begge har haft fødselsdag i april uden mulighed for at holde fødselsdag med gæster. Jeg er blevet rigtig glad for at sende kort, for at sprede lidt ekstra glæde i denne Corona-tid.

Her er først kortet til min nevø, som hedder Mark og blev 16. Jeg er ret vild med de brune nuancer til en teenage-dreng og så fik jeg lige navnet passet ind i 1-tallet. Bogstaverne er skåret med et lækkert alfabet fra Altnew.

Her lige et billede lidt tættere på.

Her er kortet til min søster. Da det ene tal var et 1-tal gik det fint med et almindeligt kort, men det var svært at få plads til to 4-taller. Så det blev i stedet på et kvadratisk kort. Her er det lavet i noget lidt mere feminint papir – lækkert papir fra både Renke og Maja. Der er pyntet med et par blomster i matchende farver. Tillykke er skåret med Gittes egen die. Jeg har skåret tillykke ud 3 gange og limet dem sammen, så det bliver lidt chipboard-agtigt.

Her lidt tættere på, hvor man kan se, at der er lidt tykkelse på tillykke.

Tak fordi du kiggede med – håber du fik lidt inspiration til at bruge tallene og blive lige så glad for dem som jeg er.

– Karina

12 thoughts on “STORE tal – uuhhhh de er lækre

  1. De er da så fine
    Og super ide med at lave flere lag på teksten, for at få højden på

    1. Tak 🙂

      Ideen med de flere lag har jeg set Jennifer Mc Guire lave flere gange, så den kan jeg desværre ikke selv tage æren for, men lækkert er det.

  2. Sikken nogle lækre enkle kort ?
    Papiret er så sødt og feminint.
    Jeg er også vild med tallene og de står øverst på min ønskeseddel. Jeg vil også have nogle af bogstaverne, men det bliver for dyrt med dem alle.
    Jeg bruger også teknikken med flere lag tekst – det giver bare en lækker finish

    1. TAk 🙂

      Ja det er næsten ikke til at klare at der også er kommet bogstaver – måske kan man anskaffe sig enkelte af dem. Måske nu jeg har en fordel af at alle mine børn hedder noget med M – bort set fra bonusbarnet, som jeg ikke selv har bestemt navnet på 😀

  3. De tal er vi mange der er fan af, også her hos mig. Jeg har også set rigtig mange kort med dem og måtte jo bare eje dem ?
    Rigtig flotte kort, specielt det med Renke og Maja papir, wauw ?

  4. Jeg er vilde med de tal, men har ikke købt dem, synes de er lidt dyre. Men super flotte kort du har lavet. Er lidt vild med det kort hvor du har navnet i 1’taler.

    1. Tak 🙂

      Jeg trak også lige vejret inden jeg bestilte, men kom frem til at jeg købte mange andre sæt af dies, som var (næsten) lige så dyre som hele sættet af tal. Og så synes jeg bare de er virkelig anvendelige, hvilket jo gør det endnu mere i orden at bruge pengene.

  5. jeg har det nok lidt på samme måde som du havde det. jeg ser ikke helt fidusen i dem. men når du laver de fine, og simple, kort frister de nu alligevel lidt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.