Halloween kort: Boo!

Halloween står for døren og byder på monstre og græskar. I år bliver det nok en lidt mere afdæmpet version, men græskarlygten laver jeg nu alligevel. Årets version er stadig på tegnebrættet, men fandt et andet græskarhovedet frem, der trængte til lidt kærlighed, og det kom der dette kort ud af.

Her har jeg haft fat i dies, sværter og en stencil. Baggrunden er sværtet direkte på kortbasen, der er en ganske almindelig europæisk A6 standart størrelse.

Jeg kan godt lide de lidt uregelmæssige cirkler på denne stencil “Circles for Painting” fra Dina Wakley – det passer perfekt til Halloween, efter min mening. Jeg har placeret min stencil, hvor baggrunden skal være på kortet og dækket resten af med memotapen fra Heffy Doodle. På den måde kommer der ikke sværte andre steder, end der hvor jeg gerne vil have det, og da tapen er dejlig bred, er det hurtigt klaret.

Jeg har brugt min blending brush og Distress Oxide Ink i farverne: “Shaded Lilac”, “Wilted Violet”, “Twisted Citron” og “Mowed Lawn”, samt sluttet kanten af med “Black Soot” for at ramme det hele lidt ind.

Jeg havde lidt overskyende sværte liggende på mit underlag, så inden jeg pillede min stencil af, samlede jeg sværten op med en pensel og lavede gul/grønne og lilla splat på min baggrund – bare for at give lidt kontrast.

Det skønne græskar er “Jack-o-lantern” fra Tim Holtz. Jeg har skåret de forskellige dele ud i hvidt karton, som jeg bagefter har sværtet i de farver, jeg gerne ville have. Jeg har igen brugt Distress Oxide Ink i farverne: “Carved Pumpkin”, “Fozzilized Amber”, “Ground Espresso”, “Gathered Twigs”, “Frayed Burlap” og “Peeled Paint”, samt en Distress Ink “Crackling Campfire”. Efter jeg har limet alle delene sammen, fik han et spray vand, så der kom lidt spil i farverne.

De store bogstaver er skåret ud med alfabetet “Bold Alphabet Caps” fra Altenew. Der er ikke et udråbstegn med i sættet, så jeg brugte istedet et “i” fra et andet alfabet sæt, også fra Altenew kaldet “Bold Alphabet Lovercase”. Den dryppende slim er lavet ved at farve et stykke karton med Distress Oxide ink i farverne: “Twisted Citron” og “Mowed Lawn”. Derefter skar jeg papiret ud med min “Drip Edge” Sizzix die fra Tim Holtz, limede bogstaverne under, der hvor jeg syntes, det passede og klippede derefter kanten til langs med bogstaverne.

For at få lidt dimension på bogstaverne, har jeg limet to hvide og et sort bogstav sammen. Det sorte bogstav er limet en smule forskudt under de andre for at give lidt kontrast til det hvide.

Og således blev min søde græskar mand færdig – nu mangler jeg blot min græskar lygte 🙂

Mange tak fordi du kiggede med.

Mange hilsner fra Tina M.

¤Instagram: @_tinamathisen_

 

 

4 thoughts on “Halloween kort: Boo!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.