Kort med Coverplate die fra Gittes eget design.

Da jeg fik Gittes lækre coverplate die vidste jeg med det samme at jeg skulle prøve en teknik jeg havde set Jennifer McGuire bruge i en youtube video.

Jeg ville lave et kort med coverplate hvor bogstaverne var i en anden farve og hævet over baggrunden, men ikke med 3d puder – hele bogstavet skulle være dækket i de underliggende lag. Måden man gør det på er jo egentlig ret simpel, man stanser bare flere ud af hvert bogstav og limer dem sammen. Men faktisk kan det gøres endnu mere simpelt hvis man behandler die og papir med lidt forsigtighed.

Her er det færdige kort, jeg håber du kan fornemme at teksten er hævet over baggrunden. Blomsterne er lavet med Gittes nye retro flower dies.

Her er teksten set lidt fra siden så du måske nemmere fornemmer at de er hævede.

I Jennifers video benytter hun et klæbeark, men da Gittes die var lidt mindre detaljeret end den hun havde brugt i videoen så tog jeg chancen og håbede at jeg kunne styre die og diecuts uden. Så processen var

  1. udskær det der skal være selve baggrunden, monter det på dit kort eller den matte det skal sidde på.
  2. put nu lim ind i hvert enkelt bogstav, altså på selve matten efter at have fjernet de udskårede bogstaver.
  3. Skær coverplate en gang til, denne gang lister du den ud af maskinen og lagt på bordet mens det hele stadig sidder fast i dien
  4. vend dit kort på hoved med limen ned af og placer det præcis over din die, tryk det fast
  5. nu kan du så vende kortet og fjerne din die, og derefter forsigtigt fjerne selve coverplate udskæringen så kun bogstaverne sidder fast tilbage på kortet.
  6. Gentage indtil du synes det har den rigtige højde, sidste lag skal være i det papir du gerne vil have synligt på bogstaverne.

Giver det mening? Ellers så må du på youtube og se Jennifers demo 🙂

Jeg sad så med en del “affald” fra udskæringerne så de blev lige samlet til et helt fladt tillykke kort.

Den teknik skal jeg helt klart lege lidt mere med, jeg synes resultatet er meget mere lækkert end når jeg bare bruger 3D puder til at få skabt dimensionen.

Tak fordi du kiggede med.

Gitte O

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.