Spellbinders Moroccan Kaleidoscope i pastel

Normalt er jeg mere til den enkle stil, men af en eller anden grund blev jeg voldsomt fristet af dette slimline sæt fra Spellbinders. Dertil er jeg slet ikke hoppet med på slimline bølgen, så man må sige jeg er sprunget udenfor min komfort zone. Men er jeg nu også det?

Tjo, måske lidt udenfor min komfort zone er jeg. Men det skyldes kun at jeg med dette kort befinder mig i ydregrænsen af min sædvanlig stil. For det er nemlig ikke et slimline kort, jeg har lavet. Til trods for at diesættet Moroccan Kaleidoscope fra Spellbinders er et slimline diesæt.

Da jeg så dette slimline sæt, så jeg straks mulighederne for at lave nogle lækre standard A6 kort med selvsamme.

Pastelfarver var jeg overbevist om ville gøre sig rigtig godt til denne type die og mønster.

De 3 smukke ‘ornamenter’ på kortet er lavet ud af 3 lag karton. Netop ved at bruge 3 forskellige farver fås denne kaleidoscope effekt i mønsteret. For mig er det ekstra overkommeligt, at man kun skal ‘samle’ 3 lag karton. Jeg har en tendens til at gå lidt kold, når man skal samle alt for mange stykker og lag. Men dette sæt er lige i min boldgade af overkommelighed.

For at få slimline baggrunden, som her er hvid, til at passe til et standard A6 kort, har jeg brugt Gittes Eget Design Basis Rektangler og Flag diesættet.

Jeg valgte 4 steder at fylde et af ‘hullerne’ ud med et af de udstansede hvide stykker. Her er rig mulighed for at lege med udtrykket og fylde ud hist og pist eller sågar fylde det hele ud.

Teksten er lavet med Hot Foil og Spellbinders Glimmer Hot Foil System. Teksten er fra Spellbinders More Sentiments og med guld folie.

Kreative hilsner,

Pia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.