Gode fester – Dobbelt fødselsdag

Jeg fik en bestilling til en dobbelt fødselsdag – en dame og en mand – 50 år og 60 år. Ikke en helt almindelig bestilling, men en fed udfordring.

Basen blev et hvidt slimline card – lavet med disse færdigskårede baser.

Ovenpå basen er sat et stykke lysegrønt karton og et stykke mønsterkarton med røde/rosa blomster og grønne blade.

I toppen af kortet er sat en flagranke med grønne og rosa flag og modsat kors. Flagene er lavet med det mindste flag fra dette Simple and Basic sæt. Flagene er sat på en snor af twine der er sat fast i hver ende af kortet med en lille sløjfe.

Midt på kortet er sat en rosa og en grøn cirkel – med tallene 50 og 60. Der er også sat et lille banner med fødselarernes navne.

Under cirklerne er sat et hvidt tillykke – i flere lag for mere fylde.

I hver side af kortet er sat grene og blade i grøn og rosa.

Jeg er meget tilfreds med resultatet og synes jeg fik løst kombinationen af dame og herre ret godt uden at kortet blev hverken for feminint eller for maskulint.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.