Gode fester – Sølvbryllup

Det næste kort jeg gerne vil vise i rækken af “gode fester” er til en af mine kolleger som kunne fejre sølvbryllup for nyligt og jeg fik lov at lave et kort til den gave vi skulle give hende og hendes mand.

– beklager lige på forhånd at kvaliteten af billederne ikke er så god som forventet. Undskyld.

Kortet er (igen) lavet på en hvid slimline base, som er sat på højkant.

Ovenpå et brugt et stykke mønsterpapir i blå/grå nuancer med små blomster i lyserød. Midt på kortet er sat tallet 25 – lavet med de skønne skønne store dies fra CREAlies.

Det øverste tal er skåret ud i sølv og nedenunder er det skåret ud i lyserød.

I begge sider er kortet er sat nogle forskellige blade/grene skåret ud i lyserød og blå/grå.

Nederst på koret er sat to lyserøde bannere med navnene og datoen.

Øverst på kortet er sat et lyserødt tillykke og så er der pyntet med sølv-bling i forskellige størrelser på hele kortet.

2 thoughts on “Gode fester – Sølvbryllup

Comments are closed.