Tak for indbydelsen

“Kan du ikke liiige lave et kort til X?” Og når man så har sagt ja, kommer det: “Det er forresten til i morgen.” Er der nogen, der har hørt det før? Ikke helt så kort frist fik jeg dog, men da det drejede sig om et svar på en indbydelse, som PostNord skulle overbringe, hastede det alligevel en lille smule.

Da jeg lige havde købt dette fine stempel med tilhørende stencil fra Pinkfresh Studios, var det jo oplagt at bruge som en hurtig løsning. Stemplet hedder “Delicate Floral Print” og med de tilhørende stencil, går farvelægningen som en leg. Til det kan jeg i øvrigt anbefale de mindre “Bitty Brushes” fra Taylored Expressions. Jeg har de større børster, som jeg er rigtig glad for – de er bare en smule for store, når man gerne vil ramme lidt mere præcist med en farve, som gennem en stencil. Nu er de så “degraderet” til brug for baggrunde i stedet.

Jeg brugte mine sværter fra Gina K i farverne “Innocent Pink”, samt “Peach Bellini” til blomsterne og sværterne fra Catherine Pooler “Mint to be” og “Seafoam” til bladene. Den eneste pynt blev tre små bling i midten af de blomster, der var åbne.

For ikke at skjule blomsterne alt for meget, valgte jeg at bruge en af Gittes label dies “Label Flaske”, hvor jeg har stemplet teksten fra Gittes stempelsæt “Tak”. Ordet Tak er farvelagt med farveblyanter.

Det var alt fra denne gang – tak fordi du kiggede med.

Mange hilsner fra Tina M

¤Instagram: _tinamathisen_

 

One thought on “Tak for indbydelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.