TEMA: De besværlige kort – Goth

Jeg fik mig noget af en udfordring da jeg blev spurgt, om jeg ville lave hele 3 kort til en Goth pige. Ok, først måtte jeg lige Google hvad Goth egentlig er for noget. Det blev jeg faktisk lidt forvirret af for Goth er åbenbart mange forskellige stilarter. Så måtte lige finde ud af om pigen var “Punk goth” ,”romantisk goth”, “vampyre goth” “cyber goth” eller en af de mange andre stilarter.

Jeg besluttede mig for det lå mellem Punk goth og Romantisk goth. Derefter skulle jeg finde ideer til hele 3 kort – kort som skulle være forskellige men alligevel nogenlunde i samme stil. Hurra for Pinterest.

Første kort er 14×14 cm kort lavet med Papir fra Craft Consortium – ink Drops Dusk. Farverne er over i det grå/sorte og disse farver har jeg valgt skulle være gennemgående. Jeg har brugt dies fra Gittes eget design til alle firkanter. Stjerner og blomster er lavet med  Simple and basic dies. Dødningehoveder er et stempel fra Andy skinner, det er embosset med sort.

Det næste kort er også mørkt, men med rødt. Det er også 14×14 cm og laves med dies fra Gittes eget design.

Papir er fra en gammel blok, ovale er lavet med en die fra wild Rose Studio i rødt metal karton. Kjolen er en By Lene die hvor jeg har limet sort lace på. På dødningehoveder har jeg sat en rød Rose, som også er brugt på den sorte blomst. De små bannere er også fra af Gittes eget design sæt.

Det sidste kort er også 14×14 cm og alt karton er skåret med dies fra Gittes eget design. Jeg har holdt det i lilla og sorte farver. For oven og forneden har jeg stemplet lace i sort. Navn er med Tim Holtz dies,  på det sorte bånd har jeg sat en dødningehoved charm fra gemmerne. Blomsten er også sort fra gemmerne og har fået en lilla Rose, blade er lavet med div dies. Tillykke er fra Dan Dies.

Tak fordi du kiggede med

Else

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.