På et af sommerens onlinekurser skulle vi lave et kort med de herlige græskar i colorize udgave – Pumpkin Patch Colorize.
Colorize produkterne er lavet til at man kan bygge motiverne op lag-på-lag.
Her havde underviseren valgt at vi skulle lave kortet i utraditionelle farver, så i stedet for klassisk orange, så var det hhv. et pink og et turkis græskar.
Rigtig meget af den lækre effekt opstår, når man lige bruger lidt tid på at sværte kanterne, så motiv-delene får lidt mere dybde.
Baggrunden bag ansigterne er sværtet med gul/orange Distress Ink, for at få det til at se ud som om der er lys i græskarhovederne.
Baggrunden er lavet med multilevel embossingfolderen Arched.
Den har både fået noget sværte (Hickory Smoke) og noget Luster Wax på overfladen, for at gøre den ekstra gotisk-halloween-lækker.
Flagermusene er skåret i glimmerkarton fra den koksgrå Opulent Cardstock serie.