Toffifee æske med Envelope Punch Board

I dag byder jeg på en video over Toffifee gaveæsken med We R Memory Keepers Envelope Punch Board. Samtidigt afslører jeg selvfølgelig målene på æsken, så du selv kan lave den.

På SAM holdt jeg en demo, hvor jeg demonstrerede hvorledes Punch Boardet kan bruges til at lave gaveæsker til Toffifee, Ritter Sport og hjemmelavede kort. I dag handler det dog kun om gaveæsken til Toffifee.

Da jeg holdt min demo fik alle fremmødte lov til at afskrive mine mål til Toffifee æsken. Da disse mål er fundet ved selv at eksperimentere, så var de desværre ikke 100% finpudsede til SAM demo’en. Derfor vil disse mål være en smule anderledes. Det viste sig nemlig, at mine første mål skabte en æske, som var 1 millimeter for lav i højden. Ak ve, sådan kan det gå, når man ikke får skrevet de endelige korrekte mål ned undervejs i eksperiment-processen. Så følg med her og se videoen, hvor de rigtige mål bliver afsløret 🙂

img_3607_Pia Larsen

***

***

Der er utroligt mange muligheder med denne æske, særligt det endelige resultat. Der er frit valgt på alle hylder, alt efter hvordan du foretrækker den skal pyntes. Æsken kan beklædes med designpapir, den kan pyntes med blomster & die-cuts eller den kan dekoreres ved at stemple på kartonet.

Ønsker man at beklæde æsken med designpapir eller stemple på den, så er det absolut bedst at gøre inden man limer æsken sammen.

Denne æske, som jeg har lavet, har jeg valgt at pynte ved at stemple på den.

img_3608_Pia Larsen

Undervejs i processen bør man også beslutte hvorledes man ønsker at lukke æsken. Skal den lukkes ved brug af bånd, som min æske? Eller vil man bruge en magnet som lukkemekanisme?

Ønsker man at bruge bånd, skal man huske at skære de små slidser i kartonen inden man limer den sammen.

img_3610_Pia Larsen

Hvilke mål skal bruges til Toffifee-æsken:

Basismål af kartonstykket: 10 1/8″ x 10 1/8″

  • Step 1: Første mål er 3½”
  • Step 2: Andet mål er 4 3/4″

Jeg har også lavet en æske til Ritter Sport. Den post kan du finde HER og der er selvfølgelig også en video inkluderet, så du kan se hvordan og hvorledes Ritter Sport æsken laves.

Det var alt for denne gang. I ønskes alle en dejlig 1. juledag 🙂

Pia

5 thoughts on “Toffifee æske med Envelope Punch Board

  1. Tusind tak, fordi du vil dele målene med os – jeg glæder mig til at prøve at lave æsker (også den til Ritter Sport)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.